Mass measuring of astronaut

Kan man veje en astronaut i rummet?

På rumstationer svæver astronauterne vægtløse omkring – alligevel bliver de vejet regelmæssigt. Det er dog ikke deres vægt, men derimod deres masse, man måler.

Målingen foretages ved at anbringe astronauten på en stol, der er monteret på en fjeder. Stolen sættes i svingninger, og svingningstiden måles. Da man på forhånd ved, hvor stiv fjederen er, kan astronautens masse beregnes ud fra svingningstiden.

Der er selvfølgelig forskel på vægt og masse. Vægten er et mål for den kraft, vi påvirker en vægt med, når vi står på den, mens massen er et mål for den mængde af stof, vi består af. Står en person med en masse på 70 kg på en badevægt, vil han påvirke vægten med en kraft på 687 newton. Det viser badevægten bare ikke. Den viser i stedet massen, altså tallet 70.

I rummet er en astronaut vægtløs, men ikke uden masse, og massen er også et mål for, hvor meget kraft en genstand skal bruge for at bevæge sig. Jo større masse genstanden har, jo mere kraft skal der til for at flytte den. Det skub, en tung astronaut skal give for at svæve fra den ene ende af stationen til den anden på en bestemt tid, er derfor større end det skub, en lettere astronaut skal give.

Det samme gælder på fjederstolen, hvor fjederen påvirker astronauten med en bestemt kraft. Her er det nemlig sværere at sætte en tung astronaut i svingninger end en let astronaut, og de får derfor forskellige svingningstider. Ud fra disse kan man bestemme astronautens masse.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: