Schiaparelli

LIVE: Europæisk rumfartøj lander på Mars

I dag indledes det hidtil største fremstød i erobringen af vores naboplanet, når rumfartøjet Schiaparelli lander i det røde støv for at svare på et vigtigt spørgsmål: Er der liv på Mars?

18. oktober 2016 af Nanna Vium

De næste par timer kan blive til et fyldigt kapitel i vores europæiske rumhistorie.

Hvis alt går vel, vil landingsmodulet Schiaparelli efter syv måneders rejse og 500 millioner tilbagelagte kilometer endelig sætte skiverne i vores naboplanets støvede overflade og rapportere tilbage som det første europæiske rumfartøj nogensinde.

Landingen er første del af den ambitiøse ExoMars-mission, der er resultatet af et storstilet samarbejde mellem det europæiske rumagentur ESA og det russiske Roscosmos, hvis overordnede formål er at undersøge, om Mars er vært for liv, inden de første astronauter risikerer at udslette det.

Følg med LIVE

Følg med her, når ESA livestreamer den farefulde landing mellem klokken 16:42 og 16:48 CEST.

Som et led i den opgave skal Schiaperelli blandt andet demonstrere nye landingsteknologier, måle og tilbagerapportere vindhastighed, vindretning, lufttryk, atmosfærisk gennemsigtighed og styrken af de elektriske felter på Mars’ overflade.

Imens svæver Trace Gas Orbiter i et mageligt kredsløb om planten i cirka 400 kilometers højde for at søge efter metangasser i den tynde atmosfære.

Men for Schiaparelli-landingsmodulet bliver opgaven langt fra en badeferie.

>>Oplev Solen blive sort over sydstaterne, når en total solformørkelse rammer USA i 2017.

Flænser sig vej gennem atmosfæren

I videoen ovenfor kan du se en visualisering af, hvordan landingsmodulet Schiaparelli skal forvandle en topfart på 21.000 km/t til en nogenlunde blød landing. En del af opgaven for Schiaparelli bliver at demonstrere nye landingsteknologier. Video: ESA.

Med 21.000 kilometer i timen skal landingsmodulet efter planen flænse sig vej ned gennem atmosfæren, hvor et særligt varmeskjold beskytter instrumenterne, inden det selv smelter og fordamper.

Omkring 11 kilometer over overfladen vil hastigheden være nede på 1.700 km/t, hvorefter en faldskærm udfoldes og sænker farten til 250 km/t, inden modulet selv får lov at dumpe de sidste meter ned i den røde overflade – forhåbentligt med alle instrumenter intakte.

Alt sammen inden for seks intense minutter mellem klokken 16:42 og klokken 16:48 CEST.

Herefter har Schiaparelli kun to dage til at færdiggære sin opgave på den røde planet, inden batteriet løber tørt.

Alt kan ske

Sådan skulle det gerne se ud, hvis Schiaparelli lander på Mars som planlagt. Foto: ESA.

Intet er altså sikkert, før Schiaparelli er landet på Mars med alle instrumenter i behold.

Og vi skal da heller ikke langt tilbage i historiebøgerne for at finde eksempler på, at alt kan ske.

Så sent som i 2003 lykkedes det at lande det britiske rumfartøj Beagle 2 på den røde planet. Men straks efter landing gik noget galt, og forskerne mistede kontakten til fartøjet.

Operation Mars

Læs mere om den storstilede plan for at erobre Mars i vores store nye serie.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: