Apollo suit

Månedragten – udsat for kraftigt slid

Da Apollo-astronauterne satte benene på Månen, var de iklædt en månedragt. Fremtidens månedragt er allerede i støbeskeen.

3. december 2009 af Helle og Henrik Stub

Den måske mest berømte af alle rumdragter er den, der blev båret af Apollo-astronauterne på Månen fra 1969 til 1972.

Den knap 90 kg tunge dragt var et mesterværk, især når man tager datidens materialer og teknik i betragtning.

Dragten bestod af omkring 20 lag. Det yderste lag var af et materiale, som var vævet af silicium-holdige fibre – noget i retning af fiberglas. Dette lag gjorde rumdragten brandsikker, hvilket man lagde vægt på efter branden om bord i Apollo 1, hvor tre astronauter omkom under en test. Beskyttelsen mod mikrometeorer og temperatursvingninger krævede i sig selv 15 lag, bl.a. af kapton og forskellige typer af nylon.

Månestøvet blev et problem

I rygsækken var der ilt til mindst syv timer i beholdere, hvor ilten blev opbevaret under et tryk på lidt over 60 atmosfære. Ilten blev ledt ind i dragten ved en temperatur på mellem syv og ti grader, og udåndingsluften blev renset for bl.a. kuldioxid af filtre fyldt med litiumhydroxid, inden den blev genbrugt.

Der var desuden en helt selvstændig nødforsyning til en halv time, og dragterne var indrettet således, at de kunne kobles sammen. Der var altid to astronauter ude på Månen, og hvis den ene fik problemer, kunne den anden slutte sit iltforsyningsanlæg til kollegaens. Det blev der dog aldrig brug for.

Til gengæld opstod der et andet og uventet problem, nemlig månestøvet. Det trængte ind overalt og klæbede sig fast på de hvide dragter. Sammenføjningerne blev så fyldt med støv, at astronauterne havde vanskeligt ved at bøje deres arme og tage handsker på. Støvet klæbede til de guldbelagte visirer, så de blev fulde af ridser og delvist uigennemsigtige. Det var godt, at det længste ophold på Månen kun kom til at vare tre dage, for dragterne kunne umuligt have klaret en fjerde dag.

Constellation 2 på vej

Der er allerede nu lagt et stort arbejde i at planlægge Constellation Type 2, som skal være den nye månedragt. Den er betydeligt mere bøjelig end den gamle Apollo-dragt, så astronauterne vil have lettere ved at bukke sig ned og samle prøver op. Den er samtidig så støvtæt, at den i princippet kan anvendes til et stort antal vandringer fra en månebase.

Hvis vi bygger en base, vil det nok være normalt for en astronaut at opholde sig flere måneder, måske op til et halvt år, på Månen. For at undgå det store besvær og tidsforbrug med indånding af ren ilt før en månevandring er de nye rumdragter indrettet til et tryk på 0,8 atmosfære og en normal atmosfæresammensætning. Den nye konstruktion skal sikre, at dragten er både smidig og bøjelig trods det højere tryk.

Dragten er bygget, så man kan forvandle en type 1-dragt til en type 2-dragt ved at udskifte nogle enkelte dele. Da alle astronauter skal have en type 1-redningsdragt på, sparer man en masse vægt ved ikke at skulle have separate månedragter med i bagagen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: