mars one test 2

Du er klar til Mars!

Du er klar. Meld dig til Mars One med det samme. Jorden er for kedeligt et sted for dig, og du vil være en kæmpe kapacitet på Mars.

6. januar 2015 af Anne Lykke

Dine testresultater tyder på, at du er helt klar til at tage til Mars, da du har mange af de egenskaber, der skal til.

Træning er et must

Astronauterne i Mars One-programmet skal rejse i seks måneder for at komme til Mars. Turen nedbryder kroppen, fordi astronauterne skal være vægtløse så længe.

Når de ankommer til den røde planet, skal de desuden træne omkring tre timer om dagen for at forebygge problemer med helbredet. Mars’ atmosfære er nemlig kun cirka en tredjedel så stor som Jordens.

Så hvis du ikke bryder dig om træning, og hvis dit helbred skranter, bør du enten skrue op for sveden eller ned for Mars-ambitionerne.

Du skal kunne være alene

De første fire Mars One-astronauter skal opholde sig et halvt år i et lille rumskib, hvor pladsen er trang.

I beboelseskuplerne på Mars er der heller ikke meget plads at boltre sig på, så astronauterne skal have stærke sociale kompetencer.

Alligevel er det vigtigt, at marsbeboerne er meget selvstændige og hviler i sig selv. Derfor er det faktisk en fordel, hvis man hygger sig bedst i sit eget selskab. Hvis ikke man elsker at være alene, bliver man formentlig skør af at være omgivet af de samme tre mennesker.

Du skal kunne handle hurtigt

Det er afgørende, at du kan handle hurtigt, hvis du skal til Mars. Meget kan gå galt.

Men selv om du skal handle hurtigt, er det afgørende, at du ikke er en spontan vovehals, der kaster dig ud i uovervejede løsninger.

Hvis noget går galt skal du kunne holde hovedet koldt og foretage velovervejede beslutninger.

De forhåndenværende søm

Mars One-astronauterne skal kunne reparere alle apparater selv.

Hvis iltanlægget til beboelseskuplerne pludseligt sætter ud, eller der går et vandrør, er det afgørende at du kan gribe ind og gennemskue, hvad der er galt. Her kan man ikke lige ringe efter den lokale VVS-er!

Derfor er det faktisk afgørende, at astronauter er kreative og kan tænke ud af boksen og bruge de reservedele og materialer, de lige har ved hånden, til at løse problemerne med.

Regn ikke med børn

Mars One tilråder, at astronauterne ikke får børn, så hvis det er et stort ønske for dig, skal du nok ikke tage afsted.

Desuden kan der være risiko for, at mennesket bliver indavlet på Mars. Den første civilisation skal nemlig kun bestå af 4 mennesker. Selv om Mars One regner med at sende 24 mennesker til den røde planet er risikoen for indavl stadig stor blandt 24 mennesker.

Astronauterne i Mars One-programmet gennemgår derfor en gentest for at sikre, at den nye civilisation kan blive så sund som muligt.

Sig farvel til bøffen

På Mars er det altafgørende at have grønne fingre. Astronauterne skal kunne dyrke alle de afgrøder, de har brug for, for at få næring nok.

Så de fleste astronauter skal helst have en god viden om planter, for hvis planterne dør, vil beboerne sulte ihjel. Så det er en god ide at vænne sig af med smagen af kød, for det bliver der ikke noget af.

Det tætteste, astronauterne kommer på en bøf er insekter, som bliver astronauternes vigtigste kilde til proteiner.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: