© Indian Space Research Organisation

NASA finder forsvundet rumfartøj rundt om Månen

I otte år har ingen haft kontakt med et lille indisk rumfartøj. Men nu har NASA opfanget signaler fra den forsvundne sonde.

14. marts 2017 af Karine Kirkebæk

Efter otte års radiotavshed har NASA fundet et forsvundet indisk rumfartøj.

Og det amerikanske rumagentur har kunnet overdrage den glædelige nyhed til de bekymrede forældre – det indiske rumagentur, ISRO.

Fartøjet Chandrayaan-1 forlod Jorden i 2008 for at gå i kredsløb om Månen. Men siden har august 2009 har ingen hørt fra det.

På størrelse med en lille bil

Sonden måler 1,5 x 1,5 m og vejer 1380 kg. At finde et objekt på den størrelse omkring Månen er som at finde en nål i en høstak. 

Månens genskin har gjort det umuligt at spotte fartøjet med optiske teleskoper.

Radar fandt fartøjet

NASA har derfor gjort brug af en ny radarteknik til at finde det lille indiske fartøj.

De sendte mikrobølger fra deres 70 m store antenne i NASA’s Goldstone Deep Space Communications Complex i Californien mod Månens nordpol, og i West Virginia opfangede det 100 m store Green Bank Telescope de reflekterede radioekkoer.

Goldstone-antennen.

© Shutterstock

Ifølge NASA’s beregninger skulle fartøjet krydse Månens poler ved hvert kredsløb, og et kredsløb skulle gerne tage 2 timer og 8 min.

Sonde skulle kortlægge Månen

Og ganske rigtigt opfangede Green Bank-teleskopet to signaler på fire timer fra, hvad der lignede en radiosignatur for et lille rumfartøj.

Holdet bag eftersøgningen brugte data fra retursignalerne til at beregne objektets fart og afstanden til det. Og det er Chandrayaan-1, de har opsporet.

Sonden skulle oprindeligt kortlægge Månen foto-geologisk.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: