nb_u09 Dawn

Dawn-sonden ankommer til dværgplanet på fredag

NASA-sonden Dawn nærmer sig hastigt dværgplaneten Ceres i yderkanten af vores solsystem. På fredag går sonden i kredsløb, og missionen er at få svar på flere store mysterier om den grå dværg.

26. februar 2015 af Anne Lykke

Efter planen begynder Dawn-sonden, som er opsendt af NASA, at gå i kredsløb om dværgplaneten Ceres fredag den 6. marts.

Dawn skal ikke lande på Ceres, men derimod svæve tæt hen over overfladen og tage billeder. Avancerede bølgeinstrumenter om bord kan måle partikler i atmosfæren og analysere sig frem til, hvad Ceres’ overflade består af.

Stort tema: NASA

NASA har fået rekord-skarpe billeder

Allerede nu har NASA frigivet billeder, som Dawn har skudt af Ceres – så sent som den 19. februar, hvor sonden befandt sig 46.000 km væk fra dværgplaneten.

Billederne har en imponerende opløsning på 7,9 km pr. pixel og er de skarpeste, der nogensinde er taget af Ceres.

NASA: Mystiske lys kan være is

Billederne afslørede blandt andet flere mystiske hvide pletter på overfladen. NASA-forskerne tror, at pletterne kan være store områder med is, som reflekterer lyset.

Når Dawn går i kredsløb om Ceres, bliver det kulminationen på 7,5 års farefuld færd gennem rummet. Og den sidste mission – kredsløbet om Ceres – bliver lige så farefuld.

NASA-mission kan ende galt

Er indgangsfarten for høj, kan NASA-sonden blive suget ind af Ceres’ tyngdekraft og blive knust mod de golde klipper. Læs historien om Dawns lange mission:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: