Månebesøg
Månebesøg

Det første fodspor i månestøvet blev sat af Neil Armstrong i 1969, men siden 1972 har intet menneske sat fod på Månen. Nu vender vi tilbage – først med ubemandede fartøjer, siden med bemandede missioner.

© Shutterstock, ARIZONA STATE UNIVERSITY/GSFC/NASA

Nu vender vi tilbage til Månen

De næste år bliver der myldretid på Månen. I 2018 sætter otte rumfartøjer kurs mod kloden, og ti mere følger inden 2020. Fartøjerne skal udforske Jordens trofaste følgesvend, som vi ved meget lidt om.

19. december 2017 af Af Rolf Haugaard Nielsen

Mennesker følger efter

Når de mange udforskende fartøjer har påbegyndt den nye måneæra, følger de første bemandede landinger. Kina, Rusland og Japan har alle planlagt bemandede missioner til Månen i første halvdel af 2030’erne. Målet er at bygge en base på Månen, der kan fungere som Jordens forpost og springbræt videre ud i rummet.

Til den tid er seks årtier gået, siden de sidste amerikanske astronauter satte fodspor i månestøvet. Men en væsentlig forskel kommer til at adskille Apollomissionernes historiske månevandringer fra de nye missioner: Dengang var astronauterne på kort visit. Nu er vi kommet for at blive.

SATELLITTER

© ARIZONA STATE UNIVERSITY/GSFC/NASA

2018: FEM SATELLITTER STUDERER MÅNEN - ORION, USA

På rumkapslen Orions jomfrurejse skal fem små satellitter sendes i kredsløb om Månen: To af fartøjerne skal lede efter is. Èt medbringer bagegær for at se, hvordan organismen klarer den kraftige stråling fra Solen. De to sidste skal lede efter brint og finde råstoffer, som kunne være interessante for fremtidig minedrift.

ROVERE 

© ARIZONA STATE UNIVERSITY/GSFC/NASA

2020: MISSION BORER KERNER UD AF MÅNEN - RESOURCE PROSPECTOR, USA

En lander og en rover udtager dybe borekerner på én meter i jagten på ilt, vand og brint i overfladen. Stofferne er nødvendige, hvis mennesker skal opholde sig på Månen i længere tid.

GÅ PÅ OPDAGELSE I UNIVERSET med et abonnement på Illustreret Videnskab

2019: SONDE FRAGTER MÅNESTØV TIL JORDEN CHANG’E 5, KINA

En lander og en rover drager til bjerget Mons Rümker på sletten Oceanus Procellarum. Her udborer fartøjerne en borekerne, som er to meter lang og sendes til Jorden med en lille sonde.

2018: ROVER SKAL ARBEJDE SAMMEN MED SATELLIT CHANDRAYAAN, INDIEN

Missionen består af tre dele: en lander, en rover og en satellit, som går i kredsløb om polerne. Landingen sker nær Sydpolen, hvor roveren tager prøver og sender data til Jorden via satellitten.

2018: MÅNENS BAGSIDE FÅR SIT FØRSTE BESØG CHANG’E 4, KINA

En lander og en rover sættes for første gang ned på Månens bagside i krateret Aitken nær Sydpolen. Missionen skal afprøve, om observationer af rummet er bedre her i ly for radiostøj fra Jorden.

LANDERE

© ARIZONA STATE UNIVERSITY/GSFC/NASA

2019: ANSIGTSGENKENDELSE KORTLÆGGER MÅNEN SLIM-1, JAPAN

Japans første lander skal lande blødt i et krater på Månen. Ombord er en ansigtsgenkendelsesteknologi, som kan genkende strukturer på Månens overflade og bl.a. kortlægge kratere.

2019: HOPPER MÅLER INDHOLD AF MÅNESTØV LUNAR OUTPOST, PRIVAT

Firmaet Moon Express opsender en såkaldt hopper, som lander nær Sydpolen. Her skal sonden måle månestøvets indhold af vand og mineraler, inden den hopper videre.

2020: MINEROBOT SENDER PRØVER TIL JORDEN HARVEST MOON, PRIVAT

Moon Express opfølger missionen Lunar Outpost med en minerobot, som skal lande på Malapert-bjerget nær Sydpolen. Herfra sender den prøver af månestøvet til Jorden.

MANDSKAB

2023: GRUNDSTEN TIL MÅNESTATION LÆGGES ORION, USA

Fire astronauter rejser rundt om Månen. Missionen medbringer maskinmodulet til den planlagte rumstation, Deep Space Gateway, som sættes i kredsløb om kloden.

2018: TURISTER TAGER SMUTTUR TIL MÅNEN DRAGON, PRIVAT

Virksomheden SpaceX sender to rumturister rundt om Månen i fartøjet Dragon. Opsendelsen sker med tre genbrugsløfteraketter, som alle skal lande på Jorden igen.

Fordyb dig i hver eneste detalje af vores fantastiske univers med et abonnement på Illustreret Videnskab

Vores viden er meget begrænset

En hær af fartøjer skal udforske vores nærmeste nabo, som vi ved meget lidt om.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: