Orion i rummet

Orion daler ned i Stillehavet

NASA’s rumkapsel Orion er landet i Stillehavet med et plask. Rumkapslen har fløjet med 32.000 km/t og har modstået temperaturer på 2200 °C under sin testflyvning. Drømmen om at nå til Mars er rykket et skridt nærmere.

21. oktober 2014 af Karen Grubbe

Følg med i NASA’s egen dækning her:

Broadcast live streaming video on Ustream

NASA’s ubemandede rumkapsel Orion er vendt tilbage til Jorden efter flere timers prøveflyvning rundt om planeten. Med opsendelsen tager den amerikanske rumfartsorganisation det første skridt mod en genoplivning af længere bemandede rumrejser

Siden 1970’erne har NASAs bemandede rumfart begrænset sig til ture til og fra den internationale rumstation, ISS. Med Orion er målet i første omgang bemandede ture til en asteroide nær Månen, men på længere sigt skal Orion føre astronauter til Mars.

Orion har historiens bedste varmeskjold

Orion ligner på flere måder forgængeren Apollo, men er opgraderet på flere vigtige punkter. På rumkapslen er for eksempel monteret et varmeskjold, som takket være konstruktion og isoleringsmateriale tåler op til 2760° C.

Udover et bedre varmeskjold er NASAs nye raketsystem, Space Launch System, som i sidste ende skal fyre op under Orion, konstrueret med et nødmodul. Modullet sender på splitsekunder kapslen 150 meter væk fra raketten, hvis noget går galt under opsendelsen.

Orion har været 5800 kilometer væk

Orions første ubemandede testflyvning den 5. december 2014 førte rumkapslen 5800 kilometer væk fra Jorden. Orion skal testes igen i 2018 – denne gang med astronauter ombord - og dernæst flyver kapslen i 2025 på en længere testmission til en asteroide nær Månen. Omkring 2030 sætter astronauterne sig efter planen til rette i Orion og indstiller kursen mod Mars.

Kom med helt ind bag glughullerne på Orion

Få alle detaljerne om rumkapslens bare 9 m3 store mandskabsmodul og kæmperaketten, der skal brage Orion til Mars, i vores store Orion-artikel:

Fakta om Orion

Hvor mange huser Orion? Orion kan huse 4 astronauter.

Hvor stor er Orion? Orion er 20 kubikmeter stor, hvor de 9 er afsat til astronauterne. Mandskabsmodulet er 5 meter bredt og 3,3 meter højt.

Hvor hurtigt flyver Orion? På testrejsen kommer Orion op på en hastighed på 32.000 km/t. På længere ture får den en tophastighed på 38.000 km/t.

Hvor lang er Orions testflyvning? Rejsen varer 4 timer og 25 minutter. På turen kommer Orion 5800 kilometer væk fra Jorden.

Hvor lang er rejsen til Mars? Rejsen varer 500 dage tur-retur.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: