Mercury

Redningsdragten – et værn mod trykfald

Astronauterne bærer redningsdragten under start og landing. Den skal beskytte dem mod trykfald og være synlig, hvis astronauterne skal findes igen efter en nødlanding.

3. december 2009 af Helle og Henrik Stub

Redningsdragterne har til opgave at beskytte astronauterne mod et pludseligt trykfald i kabinen og holde dem i live, til rumskibet igen er landet på Jorden. Dragterne er som oftest orangefarvede for at gøre det lettere at finde astronauterne efter en nødlanding.

I dag bæres dragterne kun under start og landing, men på de første rumflyvninger havde astronauterne dem på næsten fra start til slut. Rekorden indehaves af Frank Borman og James Lovell, der mere eller mindre uafbrudt bar deres dragter i to uger om bord på Gemini 7.

Den første amerikanske redningsdragt var sølvskinnende og blev båret af alle de astronauter, der anvendte de små Mercury-kapsler fra 1961 til 1963. Den var meget stiv, men det var nu ikke noget problem, for i Mercury-kapslen holdt man et tryk på 1/3 atmosfære både i kabinen og dragten, hvilket gjorde det lettere for astronauten at bevæge sig. Dragtens funktionsdygtighed blev ikke testet for alvor, for heldigvis gik der aldrig hul på Mercury-kapslerne.

Dragt beregnet til nødlandinger

I dag anvender amerikanerne en redningsdragt ved navn ACES. Den 35 kg tunge dragt har været i brug siden 1989, hvor man genoptog flyvningerne efter Challenger-ulykken tre år tidligere. Indtil da havde man opsendt rumfærge-astronauter uden redningsdragt.

Dragten er beregnet til nødlandinger, hvor astronauterne i princippet kan forlade rumfærgen, endnu mens den er i luften. Derfor er dragten også forsynet med en redningsrygsæk, der indeholder en faldskærm, en gummibåd samt forskelligt overlevelsesgrej. Der er også en nødforsyning af ilt til 30 minutter i tilfælde af et trykfald i kabinen. Dragterne kunne dog ikke redde de syv astronauter, der omkom i 2003, da de var på vej tilbage til Jorden med rumfærgen Columbia. Ulykken skete i alt for stor højde og med alt for stor fart.

Sokol er en letvægter

I forhold til ACES er den russiske Sokol en letvægter på bare 10 kg. Den blev første gang brugt i 1973, men har siden da gennemgået flere forbedringer. I dag er den så populær, at kineserne mere eller mindre har kopieret den til deres egne astronauter. Dragten er beregnet til at kunne bæres i op til 30 timer i et rumskib under tryk eller op til to timer i vakuum.

Hvis kabinetrykket falder til under 0,6 atmosfære, overgår dragten automatisk til en nødforsyning fra særlige iltflasker. Den kan flyde, og den er udstyret med en vandtæt krave, der gør det muligt for en kosmonaut at åbne visiret, selv hvis han er nødlandet langt ude på åbent hav.

Den kommende rumdragt Constellation Type 1 skal kunne fungere som en slags udvidet redningsdragt. For ud over at have en almindelig redningsdragts funktioner skal den også kunne anvendes til en kortvarig rumvandring i nødstilfælde, fx hvis Orion-rumskibet skal evakueres. Dragten er baseret på ACES-dragten, men skal kunne sikre astronautens overlevelse i fem døgn i tilfælde af trykfald i kabinen. Ifølge de nuværende planer skal Constellation Type 1 være færdigudviklet og klar til at blive taget i brug i løbet af efteråret 2015.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: