Turists in hot air balloon

Nu skal turister på rumfart i ballon

Har du altid ønsket at komme en tur ud i rummet, får du snart chancen. Amerikansk firma planlægger nemlig at sende turister op i 30 kilometers højde i stratosfæren.

Turister skal på rumfart i stratosfæren

For dem, der har lyst til at ofre pensionsopsparingen på et adrenalinkick af de store, er chancen der nu. Det amerikanske firma World View tilbyder at sende turister på rumfart langt op i stratosfæren.

Teknikken er omtrent den samme, som den østrigske rumudspringer Felix Baumgartner brugte, da han i 2012 steg til vejrs i en rumkapsel båret af en heliumballon.

World View-kapslen kan rumme seks passagerer og to besætningsmedlemmer. Opstigningen til 30 kilometers højde tager halvanden time, og her får passagererne et par timer til at nyde udsigten. Så kappes forbindelsen til ballonen, og i løbet af 20-40 minutter daler kapslen tilbage til Jorden.

Rejserne starter om tre år

Rejserne er planlagt til at starte om tre år, og billetprisen er 75.000 dollars. Vil man længere op, må man tjekke ind på Virgin Galactics rumfly SpaceShipTwo. Det skal sende turister over 100 km op fra i år, men billetprisen er tre gange så høj.

Rumfart med elevator?

Hvis du ikke er til ballonflyvning - hvorfor så ikke tage elevatoren til et rumhotel 36.000 km oppe? Læs mere om fremtidens rumturisme her:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: