Esrange launch 01

Vægtløse celler tager selfie i Rummet

Et internationalt forskerhold udstationeret i Sverige har for første gang fotograferet en celles indre, mens cellen er vægtløs. Forsøget skal forbedre vilkårene for astronauter på fremtidens rumrejser.

28. april 2015 af Gunver Lystbæk Vestergård. Foto: Jesper Rais

Klapsalver og jubel brød ud på Esrange Space Center i Nordsverige, da raketten TEXUS 52 i begyndelsen af denne uge slog faldskærmen ud efter at have været 260 kilometer ude i rummet.

Om bord på den 13 meter høje raket var et mikroskop, der ved hjælp af laserlys for første gang fotograferede levende cellers indre, mens de er vægtløse – ligesom cellerne i kroppen på astronauter på rumrejser.

Svensk centrum for rumrejser

Raketfærden var ellers lige ved at fuse ud, da ingeniørerne fra det tyske rumagentur DLR opdagede, at en ledning skyggede for et kamera, så raketten i 11. time måtte åbnes igen.

Efter en times forsinkelse blev det tonstunge sprængstof dog antændt, og raketten forlod med en ildhale efter sig den svenske ødemark lidt uden for minebyen Kiruna, hvor rumrejser af denne type så småt er blevet hverdag.

Rumrejser er som fodboldkampe

I et af eksperimenterne på raketten tester et dansk-tysk forskerhold fra Aarhus Universitet, hvordan celler fra skjoldbruskkirtlen opfører sig på rumrejser i vægtløs tilstand.

Mikropskopets laserlys får cellernes indre skelet til at lyse op, og den 27-årige ph.d.-studerende Sascha Kopp, havde ansvaret for at stille skarpt på en celle i løbet af få sekunder under opsendelsen, mens han sad adskilt fra resten af holdet i en bunker.

Da jeg sagde farvel til ham nede i bunkeren, var jeg godt nok noget nervøs, men det var ligesom en fodboldkamp. Da først fløjten lød, gjorde han bare sit arbejde, fortæller lektor Thomas Corydon fra Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.

Sammen med professor i rummedicin Daniela Grimm leder han forsøget med cellernes rumrejser.

Rumrejser med celler er rekord-dyre

Efter 20 minutter dalede raketten ned i sneen, og det hidtil dyreste – cirka 20 millioner kroner - og mest komplicerede eksperiment til dato i det tysk/europæiske TEXUS-rumprogram blev erklæret en succes.

Undersøgelser af celler i vægtløshed på rumrejser er et gryende forskningsfelt, for tidligere har man ikke troet, at cellerne overhovedet blev påvirket på rumrejser.

Fremtidens rumrejser må gentænkes

I dag ved man, at hver eneste levende celle opfører sig anderledes i vægtløshed end på Jorden, og det kan have store konsekvenser for længere, bemandede rumrejser:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: