Satellit på 10x10x10 cm udforsker rummet

En raket løfter sig fra rampen og forsvinder på få minutter ud i rummet. En ny satellit sendes i bane om Jorden, og hvis begivenheden overhovedet omtales i medierne, bliver det til en kort notits på et par linjer. Her kan vi læse om, hvordan satellitten skal undersøge klimaet eller fjerne galakser.

Men nogle gange medfører raketten også en række ganske små terningformede satellitter, der meget sjældent bliver nævnt i pressen. Det er de såkaldte cubesats, som har åbnet for en helt ny type rumfart, der er så billig, at universiteter, skoler og selv enkeltpersoner kan deltage.

De små cubesats må pænt vente, til den store satellit har frigjort sig fra sidste trin. Først da bliver de sendt ud i rummet fra deres specialbyggede containere. De frigøres en ad gangen, og de ligner alle hinanden: små terninger dækket af solceller og kun 10 cm på hver led.

Nogle gange medfører raketten kun to eller tre cubesats, andre gange over 10. Fra det øjeblik de frigøres, er de overladt til sig selv. De har ikke støtte fra et stort kontrolcenter på Jorden – ofte følges de blot af en håndfuld studerende i et lille laboratorium på et universitet.

Nogle cubesats er ganske simple med kun en radiosender, mens andre med-fører et enkelt instrument som et kamera eller en geigertæller til at måle stråling. Endnu har cubesats ikke bidraget med de store videnskabelige opdagelser, men det er kun et spørgsmål om tid, før cubesats vil blive brugt til videnskabelige målinger helt på linje med andre måleapparater.

Standardmål sænker prisen

Ideen om cubesats stammer fra et samarbejde mellem California Polytechnic State University (Cal Poly) og Stanford University tilbage i 1999. De to ophavsmænd er professor Jordi Puig-Suari fra Cal Poly og professor Bob Twiggs fra ­ Stanford.

De indså meget hurtigt, at hvis ideen skulle overleve, så skal de rum­agenturer, der for meget få penge stiller plads til rådighed på en raket, vide ganske nøjagtigt, hvad de siger ja til. Derfor er der præcise regler for, hvordan man bygger en cubesat, og hvor stor den må være.

Den første cubesat blev opsendt i juni 2003, og siden er der med større eller mindre held søgt opsendt mindst 70 cube­sats bygget over hele verden.

Standardstørrelsen for en cubesat er en terning på 10 x 10 x 10 cm og en vægt på ikke over 1,3 kg. Denne størrelse ­kaldes i dag 1U, og de fleste cubesats er af denne type. Holder man sig til standard­størrelsen, er det ikke svært at få plads på en raket og få sin egen satellit ud i rummet for en pris på mellem 50.000 og 80.000 dollars.

Der er mulighed for, at prisen kan falde helt ned til 10.000 dollars for en opsendelse, og det vil sammen med en anden udvikling bringe cubesats inden for rækkevidde af velhavende amatører med god teknisk viden.

I dag kan man købe et samlesæt til en cubesat for under 10.000 dollars. Her får man metalkassen, solceller, en specialbygget computer, det elektriske system samt batterier og diverse små løsdele.