Austronaut on Mars

Seks mænd i 500 dages ensomhed

3. juni 2010: Simulatorforsøg skal vise, hvordan en langvarig marsrejse påvirker krop og psyke. Seks forsøgsdeltagere bliver spærret inde i lige så lang tid, som en Mars-rejse varer

25. oktober 2010

Fra Illustreret Videnskabs Årbog 2010: I Moskva går seks mand ind i et rumskib og lukker lugen bag sig. Rumskibet løfter sig dog ikke en millimeter over Jorden, for der er tale om en simulator. “Rumrejsens” længde er til gengæld virkelig nok, for forsøgsdeltagerne skal være spærret inde i deres nye hjem i de næste 500 dage – helt præcist i 520 dage. Det er netop den tid, som det vil tage at flyve fra Jorden til Mars og hjem igen under de mest optimale omstændigheder. De seks mænd, der har meldt sig frivilligt til eksperimentet, kommer fra Rusland, Frankrig, Italien og Kina, og selv om ingen af dem er rigtige astronauter, er de udvalgt lige så omhyggeligt.

I dag opholder astronauter sig rutinemæssigt et halvt år ad gangen på Den Internationale Rumstation, ISS. Men selv om det giver en god træning, kan det alligevel ikke sammenlignes med en marsrejse. Om bord på ISS er man løbende i kontakt med Jorden. Der kommer jævnligt nye forsyninger, og opstår der problemer, har ISS et redningsfartøj koblet til, så det er altid muligt for en syg eller såret astronaut at komme hjem i løbet af få timer. Intet af dette kan lade sig gøre på en flyvning til Mars, hvor astronauterne er helt overladt til sig selv.

De kan på det meste af rejsen ikke engang føre en almindelig samtale med Jorden, fordi forsinkelsen mellem spørgsmål og svar undervejs vokser til over en halv time. Derfor har den europæiske rumfartsorganisation, ESA, sammen med Rusland fundet det nødvendigt at simulere den næsten 18 måneder lange rejse til Mars, inden man en dag måske sender mennesker ud på den rigtige rejse. Og rumfartsorganisationerne mener det alvorligt: De seks mand i det simulerede rumskib er helt overladt til sig selv, fra det øjeblik lugen lukkes. Alle forsyninger og reservedele er pakket på forhånd, og der er ikke mulighed for at få ekstra udstyr. Hvis noget går i stykker, må de selv reparere det.

Som på en rigtig rumrejse foregår kontakten med astronauterne via et kontrolcenter, der dog i dette tilfælde befinder sig lige uden for simulatoren. Men det betyder ikke, at det er let at tale med dem. Tiden mellem spørgsmål og svar bliver gradvist øget, så enhver normal samtale med tiden bliver umulig. Forsøgsdeltagerne kan heller ikke følge de almindelige tv-udsendelser, men må nøjes med deres medbragte film.

Hele formålet med forsøget er netop at studere, hvordan astronauter klarer lang tids isolation. Selv om de seks mænd ikke har en astronautuddannelse, har både ESA og Ruslands rumfarts-myndigheder søgt at udvælge deltagerne efter de samme kriterier, som gælder for astronauter. Der har været over 5000 ansøgere fordelt på 40 lande, men de medicinske og psykologiske prøver samt overlevelseskurser i den kolde sne førte til, at kun en håndfuld slap igennem nåleøjet. De udvalgte kandidater har desuden den blanding af uddannelse og viden, som vil være nødvendig på en rigtig rejse til Mars. Et andet afgørende kriterium for udvælgelsen af deltagerne har været deres evne til at samarbejde. Blandt andet af den grund ville man også gerne have haft kvinder med i forsøget. Der var dog kun en enkelt kvinde, der klarede udvælgelsesprøverne, og da psykologerne vurderede, at der helst skulle være to kvinder på holdet, endte man med en rent mandlig besætning.

Austronaut in doorway

Forsøget er planlagt, så alle faser i en ægte marsrejse simuleres. Rejsen er inddelt i tre faser, hvor den første er udrejsen til Mars, der strækker sig fra ombordstigningen 3. juni og frem til ankomsten til Mars i februar 2011. Her bliver besætningen delt i to hold, idet kun tre af deltagerne skal “lande” på Mars. Det foregår ved, at de stiger ind i et landingsmodul, der er forsynet med en sluse, som åbner ud til et lille marslandskab på størrelse med en køkkenhave. I løbet af den måned, der er afsat til opholdet på Mars, skal de tre, iført rumdragt, undersøge overfladestøvet og de sten, der er lagt ud til dem, og indsamle prøver fra planeten. Hjemrejsen skal efter planen begynde i marts 2011, og derefter venter der en næsten otte måneder lang hjemrejse, der først ender i november 2011.

Besætningen har udsigt til rummet på hele turen ligesom på en virkelig marsrejse. Forskellen er blot, at der her er tale om en tv-skærm. I begyndelsen vil Jorden fylde en del på himlen, men allerede efter kort tid skal deltagerne kigge godt efter for at finde Jorden blandt himlens mange stjerner.

Dagliglivet om bord veksler mellem fem arbejdsdage og to hviledage, selv om der døgnet rundt skal være nogen på vagt til at overvåge udstyret. For at holde sig i god fysisk form er det nødvendigt at træne to timer om dagen i fitnesscentret, desværre kun med mulighed for et kort brusebad hver tiende dag. Deltagerne skal desuden udføre omkring hundrede videnskabelige forsøg og rapportere resultaterne til kontrolcentret. Men som i alle simulationer testes besætningen med indbyggede fejlmeldinger og krisesituationer, hvor alt fra iltforsyningen til det elektriske udstyr eller toilettet om bord kan svigte. På grund af den lange kommunikationstid er det næsten umuligt at søge hjælp fra jordkontrollen, så det er her, deltagerne for alvor skal vise, hvad de dur til.

Selv om 18 måneder lyder som lang tid, er det reelt den kortest mulige marsrejse med den teknik, vi kender. Den vil endda kræve en dristig hjemtur forbi Venus og dermed tæt på Solen. Faktisk er det mere sandsynligt, at den endelige marsrejse bliver treårig med et næsten 15 måneder langt ophold på planeten. I alle tilfælde stiller en marsrejse så store krav til astronauternes psykiske og fysiske udholdenhed, at det er nødvendigt at begynde på forberedelserne i god tid.

Årbog 2010

Denne artikel kommer fra Illustreret Videnskabs Årbog 2010.

Tema

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: