Allerede i slutningen af næste år skal to privatpersoner sendes på cruise omkring Månen ifølge Elon Musk. 

© Wikipedia

SpaceX sender turister rundt om Månen

Allerede næste år vil SpaceX sende to privatpersoner på turistmission rundt om Månen. Det afslører rumfartsvirksomheden i en pressemeddelelse.

28. februar 2017 af Nanna Vium

SpaceX er klar til at sende to privatpersoner på en uges turistmission omkring Månen allerede i slutningen af næste år.

Det skriver rumfartsselskabet i en pressemeddelelse.

>> Fascineret af universet? Tag med os til årets astronomiske særforestilling, når en total solformørkelse rammer USA.

Kontaktede selv SpaceX

Firmaets grundlægger, milliardæren Elon Musk, vil endnu ikke sætte navn eller ansigt på de to privatpersoner.

Men han afslører over for Business Insider, at de selv kontaktede virksomheden med ønsket om et Måne-cruise og allerede har afleveret et ”signifikant beløb” i depositum.

Skal igennem træningsforløb

Rejsen frem og tilbage kommer til at tage omkring en uges tid, som de to privatpersoner tilbringer i en af SpaceX's automatiserede Dragon 2-rumkapsler, der er udviklet i samarbejde med NASA.

For at blive klar til missionen skal de senere i år i gang med forskellige træningsforløb og sundhedstest. 

Lykkes projektet, er det første gang i mere end 40 år, at mennesker kommer så langt ud i rummet. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: