Falcon 9 crash

SpaceX kom ned på jorden igen

Efter endelig at have gennemført den første succefulde affyring og landing med Falcon 9 raketten kom SpaceX projektet atter ned på jorden, da nyt landingsforsøg endte i dramatisk flammehav.

20. januar 2016 af Jakob Priess

Det er blot en måned siden hele verden med tilbageholdt åndedræt var vidne til verdens første vellykkede landing med en genanvendelig raket.

SpaceX projektet med Tesla-guru Elon Musk i spidsen har haft armene i vejret lige siden, for perspektiverne for kommerciel rumfart er næsten endeløse.

Men søndag kom armene så ned igen - med eftertryk.

Knust i flammehav

Som det fremgår af videoen herover, brød et landingsben sammen på Falcon 9 raketten, da SpaceX for første gang siden den vellykkede landing i december forsøgte at gentage kunststykket på en flydende platform i Stillehavet.

Resultatet er lige så spektakulært i al sin flammende voldsomhed, som det er nedslående for det ekstremt innovative rumprojekt.

"Det ser ud til, at vi bragte raketten ned til målet som planlagt, men landingen blev lidt hårdere end ønsket," udtalte en talsmand for SpaceX med en næsten jysk underdrivelse efter katastrofen.

I realiteten var det en låsemekanisme på Falcon 9's ene landingsben, der ikke holdt til landingen og sendte den 68,4 meter høje raket direkte i jorden.

SpaceX tilbage til tegnebordet

Dermed er SpaceX i mere end bare overført forstand sendt til tælling - i hvert fald for en stund.

Men fundamentet er der, og Elon Musks team har allerede bevist, at det umulige kan lade sig gøre. Nu skal de bare rejse sig fra asken og gentage bedriften.

Gik du glip af den bedrift, kan du se SpaceX skrive rumhistorie med den succesfulde december-landing her:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: