Verdens største fly forlader hangaren
Verdens største fly

Verdens største fly trillede for nylig ud af hangaren i den Californiske Mojave-ørken.

© Stratolaunch Systems Corp.

Verdens største fly ruller ud af hangaren

Et rekordstort vingefang og seks motorer skal ruste verdens største fly til at bære raketter ud mod rummet. Nu har den enorme maskine forladt værkstedet.

7. juni 2017 af Rikke Jeppesen

I Mojave-ørkenen i Californien trillede Microsoft-milliardæren Paul Allen for nylig verdens største fly ud af hangaren. 

Den enorme maskine vejer næsten 227 tons og er bygget til at flyve rumfartøjer det første stykke ud mod rummet.

Mens et stort passagerfly har et vingefang omkring 70-80 meter, er der imponerende 117 meter fra vingespids til vingespids på det gigantiske løftefly.

Du kan sammenligne vingefanget på Stratolaunch-maskinen med andre fly herunder.

© Wikimedia Commons

Raketter skal have et lift mod rummet

Flyskroget er næsten 73 meter langt og skal drives fremad af seks Boeing 747-motorer.

Meningen er, at det enorme fly fx skal lette med en raket på ryggen. Når flyet har båret den det første stykke opad, skal raketten antændes og bære satellitter i lavt kredsløb om Jorden. På den måde sparer missionerne enorme mængder energi i den første fase af en opsendelse.

Firmaet bag konstruktionen oplyser, at flyet kommer til at kunne lette med en samlet vægt på maksimalt 589,7 tons, og at maskinen skal vise sit værd første gang i 2019.

© Stratolaunch Systems Corp.
© Stratolaunch Systems Corp.

Rum-missioner bliver billigere

Den første raket, der får en tur på ryggen af løfteflyet bliver en såkaldt Pegasus-raket, og på sigt er det meningen, at flyet på sigt skal kunne sende tre af den type raketter afsted ad gangen.

Ifølge firmaet er fordelene ved løfteflyet, at det kan lette fra en lang række lufthavne, og gøre afsendelsen af fx satellitter langt billigere end det er i dag.

© Stratolaunch Systems Corp.
© Stratolaunch Systems Corp.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: