Virgin Galactic

Virgin Galactic: Nu skal turister med i rummet

I september gennemførte Virgin Galactic den anden rakettest af rumflyet SpaceShipTwo. Selskabet regner med at sende de første turister i rummet i begyndelsen af 2014.

20. november 2013 af Morten Kjerside Poulsen

580 forventningsfulde rumturister venter i øjeblikket på deres livs oplevelse. For en pris på 1,43 millioner kroner har bl.a. Brad Pitt, Angelina Jolie, Tom Hanks, Steven Hawking og Michael Schumacher sikret sig en charterrejse til rummet. Virgin Galactic med milliardæren Richard Branson i spidsen står bag de banebrydende rumture.

Rakettest gik glat

I september gennemførte rumflyet SpaceShipTwo sin anden raketdrevne test, og du kan i videoen nedenfor tage med de to testpiloter 21 km over Jordens overflade.

Passagerer oplever vægtløshed

Målet for rumrejsen er 110 kilometers højde, hvor himlens farve er skiftet fra blå til sort og atmosfæren ligger som et tyndt lyseblåt bælte rundt om Jorden. Her får passagerne lov til at løsne sikkerhedsbæltet og opleve 5 minutters vægtløshed, inden turen går tilbage mod New Mexicos ørken og rumlufthavnen Spaceport America.

Virgin Galactic forventer at jomfrurejsen kommer til at ligge i begyndelsen af 2014.

Læs mere om Virgin Galactic

Læs hele artiklen om Richard Bransons rumeventyr fra Illustreret Videnskab. Som abonnent på bladet kan du downloade det her.

SpaceShipTwo

Længde: 18,3 meter Vingefang: 8,2 meter Topfart: 4000 km/t Bemanding: 2 piloter og 6 passagerer Fremdrift: Hybridraketmotor, som anvender syntetisk gummi som brændstof og lattergas som iltningsmiddel.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: