Asteroider skabte regn på Mars

1. september 2009

Der har aldrig været flydende vand på Mars i mere end få tusinde år ad gangen. Det mener et hold amerikanske forskere efter at have foretaget computer-simulationer. Ifølge deres teori blev Mars for 3,5 milliarder år siden ramt af ca. 25 asteorider og meteorer med en diameter på mellem 100 og 200 km. Efter hvert af disse kraftige nedslag har gigantiske gasskyer og gloende hedt nedfald spredt sig i atmosfæren og hævet planetens temperatur over frysepunktet i nogle få tusinde år. I nedfaldet har der også været forstøvet vand fra Mars’ perma-frost og poler. Det skabte regnskyl, som igen dannede de flodsenge og kløfter, man kan se på fotografier. Teorien er dårligt nyt for dem, der håber på liv på Mars. Den betyder nemlig også, at de forhold, hvorunder liv kan opstå, aldrig har været til stede tilstrækkeligt længe.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: