En gigantisk asteroide på 4,4 km nærmer sig Jorden d. 1. september

© Shutterstuck

Kæmpe asteroide kigger forbi

En gigantisk rumsten nærmer sig Jorden. Kæmpen er den største, NASA har opdaget, siden de begyndte deres overvågning

23. august 2017 af Rikke Jeppesen

En enorm asteroide kommer tæt på os om en uge. Den er bare én af 1826 asteroider, der udgør en mulig trussel mod Jorden, men størrelsen gør den helt særlig.

Kæmpen Florence måler 4,4 km og er den største NASA's overvågningsenhed har set.

- Vi har observeret mange asteroider, der har været tættere på, men de var allesammen mindre, siger Paul Chodas, chef for NASA’s enhed, der overvåger såkaldte Near Earth Objects.

Ingen grund til panik

Florence lægger vejen forbi Jorden 1. september, men der er ingen grund panik – det der i astronomiske afstande er en hårsbredde, er det samme som syv mio. km eller 18 gange afstanden mellem Jorden og Månen.

Nedenfor kan du få en idé om afstanden.

© NASA/JPL-Caltech/ Thomas Arnoldi

Den kolossale rumsten kommer så tæt på, at vi kan se den med små teleskoper i nætterne, hvor august bliver til september.

Minimal risiko for at blive ramt

HVIS Florence bankede ind i vores klode, ville den skabe en miljøkatastrofe.

Men ifølge NASA’s beregninger er sandsynligheden for, at en asteroide rammer Jorden inden for 100 år 0,01 procent.

Omkring os fyger både kometer, asteroider og mindre meteorider. Din risiko for at blive ramt er dog meget lille.

Professor Stephen Nelson fra amerikanske Tulane University har sat tal på risikoen og endte på odds 1 til 1.600.000 for at blive ramt af en lokal asteroide eller komet i løbet af en livstid.

NASA drømmer om at ombygge asteroider til fartøjer. Læs om deres utrolige projekter i Illustreret Videnskab 14 fra d. 7. september.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: