Asteroid landing

NASA vil sætte mennesker på asteroide

USA har skrottet planen om at bruge Månen som springbræt til Mars. En bemandet mission til den røde planet er stadig det ultimative mål. Men inden da vil NASA engagere sig langt stærkere i Den Internationale Rumstation, ISS, udvikle nye raketter og landsætte mennesker på en asteroide, der passerer tæt forbi Jorden.

28. september 2010 af Helle & Henrik Stub

Præsident Obama har store ambitioner på rumfartens vegne:

“I 2025 forventer jeg, at et nyt rumskib beregnet til lange rejser er parat til for første gang at sende mennesker længere væk end Månen. Vi vil begynde med at sende astronauter til en asteroide for første gang i historien. I 2030’erne forventer jeg, at vi kan sende mennesker i bane om Mars. Derefter vil der følge en landing på Mars – og jeg forventer at komme til at opleve det.”

Ordene faldt den 15. april, da præsidenten holdt sin store tale om rumfartens fremtid på Kennedy Space Center i Florida. Det var en tale, som var imødeset med stor spænding efter den massive kritik, han fik for tidligere på året at have opgivet Constellation-projektet. Constellation blev sat i gang af præsident Bush i 2004 og havde som mål at bygge en månebase og senere sende mennesker til Mars.

Obama havde vigtige grunde til at opgive Constellation, der ellers var støttet af begge de store politiske partier. Netop fordi store rumprogrammer som Apollo og Constellation har kunnet samle nationen, var det vigtigt hurtigt at komme med en ny vision. Her valgte Obama altså en asteroideflyvning som det første skridt på den lange vej til Mars.

Der er flere gode grunde til at vælge denne nok lidt uventede vej mod det endelige mål. For det første er det på mange måder lettere at flyve til en asteroide end at flyve til Månen. Det skyldes asteroidernes meget lave tyngdekraft, der betyder, at man ikke skal bruge brændstof på at bremse ned for at lande. Desuden kan en asteroiderejse gennemføres ret hurtigt, mindst 10-15 år før det er muligt at lande på Mars. Det er vigtigt at have et mål, som ikke ligger alt for langt ude i fremtiden.

For det andet er det muligt at finde asteroider, hvis baner fører dem tæt på Jorden, så de er lette at nå uden at bruge alt for meget brændstof og alt for lange rejsetider. En flyvning ud til en af de såkaldte “nærjords-asteroider” behøver ikke at vare mere end 1-2 måneder, og hele rejsen frem og tilbage kan gennemføres på under et halvt år – også selv om man bruger en måned på at udforske asteroiden. En marsrejse vil derimod vare 18-36 måneder.

For det tredje er asteroider vigtige af flere grunde. Det er her, vi finder de bedste spor af, hvordan Solsystemet er opstået, og her, vi måske kan finde råstoffer som is og mineraler. Det vil også være vigtigt at undersøge muligheden for at ændre banen for en asteroide – for det tilfælde, at en stor en af slagsen en dag kommer på kollisionskurs med Jorden.

Præcis som i de gamle Apollo-dage vil folk igen flokkes foran tv-skærmene, når man i fjernsynet kan se, hvordan et rumskib stille og roligt svæver ned mod en lille klode med en tyngdekraft på under 1/1000 af Jordens for derefter at blive fortøjret med harpuner, så det ikke driver væk. Astronauterne vil svæve mere end gå hen over den støvede overflade. Og de vil komme til at opleve Jorden og Månen som to klare stjerner på den helt sorte himmel.

Tema

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: