Ødelæg Jorden med din egen meteor

Byg en meteor og send den mod Jorden. En hjemmeside giver dig svar på, hvor stor skade den gør.

© Shutterstock

Nu kan du smadre Jorden med en meteor

Impact Earth er en hjemmeside, som lader dig skabe din egen meteor og fyre den mod Jorden. Prøv selv, om du kan ødelægge vores planet.

20. januar 2017 af Babak Arvanaghi

Indstil sigtekornet, vælg dit projektil og fyr.

Imperial College London har sammen med Purdue University fra Indiana, USA, skabt en hjemmeside, der gør dig til herre over kosmiske objekter og Jordens velbefindende.

Ud fra aktuel forskning forudsiger hjemmesiden, hvordan Jorden bliver påvirket, når den bliver ramt af en meteor efter dit valg.

Går det ud over dig selv?

Du skal selv vælge, hvor stor meteoren skal være, hvor tung den er, hvilken vinkel den rammer med, hvor den rammer, hvor høj farten er og hvor langt væk, du befinder dig fra nedslaget.


Du vælger selv, hvor stor din meteor skal være – fx på størrelse med en pukkelhval.

© Impact Earth

Som tak for dine – få – anstrengelser fodrer siden dig med alt fra størrelsen på krateret, og hvor voldsom eksplosionen er, til hvordan Jordens bane bliver påvirket, og hvordan du bliver påvirket, der hvor du befinder dig.

Prøv selv – der skal overraskende meget til at ødelægge Jorden fuldstændig.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: