Planet 9 top

Astronomer afslører nye spor i jagten på Planet X

Beviserne for eksistensen af en mystisk kæmpeplanet i Solsystemets mørke afkroge bliver ved med at vokse. Nu afslører forskere, at planeten højest sandsynligt er årsag til Solens hældning i forhold til resten af Solsystemet.

28. oktober 2016 af Nanna Vium

Den er 10 gange så tung som Jorden, 10 gange så langt væk fra Solen som Pluto og så ligger den og lurer et sted i de mørkeste afkroge af vores Solsystem.

Siden januar i år, hvor astronomer fra California Institute of Technology i USA for første gang præsenterede beviser for hypotesen om en niende planet, har flere forskere arbejdet på at finde tegn på dens eksistens.

Og nu er de kommet et skridt nærmere.

Planet X, eller Planet 9, som den også kaldes, kan nemlig være årsag til Solens seks graders hældning i forhold til de øvrige planeters kredsløbsbaner, der længe har været et mysterium for forskerne.

>>Oplev Solen blive sort over sydstaterne, når en total solformørkelse rammer USA i 2017.

Tyngdekraft tilter Solen

Hør forskerne fra California Institute of Technology forklare om deres jagt efter Planet X.

Det forklarer astrofysiker ved California Institute of Technology Elizabeth Bailey, som er en af hovedforfatterne bag undersøgelsen, der blev præsenteret på en stor amerikansk rum-konference i sidste uge.

Ved hjælp af computersimulationer har Elizabeth Bailey og hendes kolleger regnet sig frem til, at Solens hældning i forhold til planeterne i resten af Solsystemet kan skyldes påvirkning fra Planet X’s tyngdekraft.

Samtidig har tidligere undersøgelser vist, at flere af de fjerneste objekter i Solsystemet har besynderlige kredsløbsbaner, der også kan skyldes påvirkning fra et kæmpe himmellegme som Planet X.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: