Gigantisk lysglimt oplyser Jupiter

1. september 2009

Et lysglimt på størrelse med jordkloden og med en kraft som en atombombe – det er, hvad astronomer nu har registreret på Jupiter. At astronomerne overhovedet opdagede lysglimtet, er noget af et held. Dels blev lyset udsendt i det ultaviolette område, som øjet ikke kan se, og dels varede fænomenet kun i fem minutter. Men Hubble-teleskopet havde tilfældigvis stillet skarpt på området, fordi det var i færd med at måle på den ring af nordlys, der næsten altid omgiver planetens magnetiske poler. Hvordan lysglimtet er opstået, er stadig en gåde for forskerne. Men de gætter på, at det stærke lysglimt hænger sammen med et ud-brud fra Solen. En byge af elektrisk ladede partikler har ramt gasplaneten. Partiklerne kan også stamme fra de enorme vulkan-udbrud, der til stadighed finder sted på Jupiters måne Io.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: