Planet 9

Nu kan du deltage i jagten på den sagnomspundne niende planet i Solsystemet.

© NASA

Hjælp astronomerne med at finde Planet X

I udkanten af Solsystemet huserer en kæmpestor ukendt planet – måske. Nu kan du hjælpe forskerne med at bevise dens eksistens.

21. februar 2017 af Babak Arvanaghi

Et sted i Solsystemets yderste grænse kredser en endnu ukendt planet. Det mener forskerne i hvert fald, men indtil videre er det ikke lykkedes dem at finde planeten.

Asteroiderne i Solsystemets yderste egne opfører sig mærkværdigt, men deres opførsel kan forklares ved, at en kæmpe planet trækker i dem med sin tyngdekraft.

Planetens eksistens bliver udelukkende forudsagt ud fra matematiske modeller.

Forskere beder om hjælp

Men selv med de bedste teleskoper, vi i dag kan mønstre, er det endnu ikke lykkedes astronomerne at finde det endegyldige bevis på Planet X’s eksistens.

De mangler en observation af planeten, og det er her, du kommer ind i billedet. En gruppe forskere har skabt hjemmesiden Backyard Worlds: Planet 9. Sitet viser dig en række billeder af det ydre Solsystem, som du skal gennemse.

På billederne skal du markere, hver gang du ser noget, der kunne være en planet. Når alle billederne, som er taget af NASA’s WISE-teleskop, er blevet analyseret, gennemgår et forskerhold alle markeringerne.

Forskerne vil have dig til at lede efter uregelmæssigheder i en række grumsede billeder.

Alle kan være med

Håbet er, at astronomerne ved hjælp af de mange observationer kan finde et endegyldigt bevis for planetens eksistens.

Det kræver ikke særlige egenskaber at kunne deltage. Når du klikker dig ind på sitet bliver du mødt af en kort introduktion, som forklarer dig, hvad du skal holde øje med.

Meld dig ind i jagten på Backyard Worlds: Planet 9

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: