Himmellegemernes former afhænger af deres størrelse, og hvilket materiale de består af.

© NASA

Hvorfor er planeter og stjerner egentlig runde?

Tyngdekraften gør store himmellegemer som planeter og stjerner runde, mens mindre masser som måner og asteroider kan have en mere tilfældig form.

Himmellegemer som stjerner og planeter er så tunge, at tyngdekraften altid overvinder alle andre kræfter og gør dem runde. 

Tyngdekraften sørger for, at alt klippematerialet i fx en planet og al gassen i en stjerne tiltrækker alt andet stof og forsøger at presse sig så tæt sammen som muligt om himmellegemets centrum. 

Det giver en kugleform, akkurat som hvis du trykker en klump dej sammen fra alle sider. 

Formen afhænger af størrelsen og materialet

Himmellegemer som måner og asteroider kan have andre former. Her er det kun de største, der er runde, mens de mindre typisk vil have uregelmæssige former. 

>> Fascineret af himmellegemerne? Tag med på solformørkelsestur til USA! 

Astrofysikere fra Australian National University i Australien har regnet ud, at grænsen mellem kugleformen og den uregelmæssige form går ved en størrelse på 600 kilometer. En asteroide, som fortrinsvis består af klippemateriale, vil altid blive rund, hvis den er større end 600 kilometer. 

For en måne, der eksempelvis næsten udelukkende består af is, vil grænsen gå ved 400 kilometer, da is er lettere at trykke sammen end klippe.

Kun store himmellegemer bliver runde

I 2006 besluttede Den Internationale Astronomiske Union, at et himmellegeme kun kan kaldes en planet eller en dværgplanet, hvis det har så stor en masse, at det er formet kuglerundt af sin egen tyngdekraft. 

Planeter og dværgplaneter er altså altid runde. 

Roterende himmellegemer buler ud ved ækvator

Selvom alle stjerner og planeter er runde, er de ikke nødvendigvis perfekt kugleformede. Overfladen på en klippeplanet kan godt være ujævn, og når stjerner eller planeter roterer, buler de lidt ud ved deres ækvator.

Jordens rotation betyder, at den er en smule fladtrykt, da afstanden fra Jordens midte til ækvator er 6378 km, mens afstanden kun er 6357 km til polerne.

Det mest ekstreme eksempel er den hurtigtroterende stjerne Vega, som måler 23 pct. mere i bredden end i højden. 

Vega
Vega

Stjernen Vega er mere æggeformet end kugleformet, fordi den roterer hurtigt.

© RJHall

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: