Erupting volcano

3. Hvordan opstod kontinentaldriften?

Forskere har for længst bevist, at Jordens plader bevæger sig rundt mellem hinanden, men processerne bag er fortsat en gåde. For har noget udefra startet disse bevægelser? Eller er de bare opstået helt naturligt?

Forskernes bedste bud

Indtil for få år siden mente forskere, at kontinentaldriften skyldtes drivkræfter i kappen. Ifølge teorien danner basaltisk magma under de midtoceaniske rygge ny havbund i to separate skorpeplader. Disse bevæger sig væk fra hinanden ved hjælp af strømme fra kappen på undersiden. Hidtil har forskerne dog ikke kunnet påvise tilstrækkelig bevægelse i kappen.

Nyere teorier, der støttes af både data og avancerede computersimulationer, viser imidlertid, at skorpepladernes vægt er den afgørende faktor. Pladerne glider nemlig på en let skrånende flade af kappemateriale og bliver derfor trukket af deres egen vægt. Jo ældre skorpen er, jo tykkere, koldere og tungere er den også. Denne øgede vægt får pladen til at synke dybere ned i kappen. Og det betyder, at især bunden af skorpen kommer til at hælde væk fra den midtoceaniske ryg. Herfra gør tyngdekraften igen det meste af arbejdet.

Hvis pladetektonikken ikke skyldes bevægelser i kappen, men alene skorpens egen vægt, må noget, for eksempel et meteornedslag, have startet den. Men det er der endnu ingen beviser for.

Hvordan kommer forskerne videre?

Ved hjælp af ny teknologi kan forskere i dag eksperimentere med kappemateriale under de rigtige tryk og temperaturer og dermed genskabe processerne fra kappen. I supercomputere kan disse data bl.a. bruges til at modellere Jordens indre.

Hvorfor er det vigtigt?

De fleste af Jordens vulkaner og jordskælv opstår i områder, hvor plader mødes. En større viden om de processer, der skaber pladebevægelserne, kan derfor være nøglen til varsling af naturkatastrofer.

Chancen for at løse gåden?

Forskere kommer aldrig til at observere Jordens kappe direkte, men deres viden på området vokser støt år for år.

Fakta

Meteor satte skub i pladetektonikken

Forskere mener, at en meteor kan have kickstartet pladetektonikken, idet den har ramt et svagt punkt på skorpen.

1. Bevægelser i Jordens kappe har med tiden strakt skorpen og dermed skabt nogle svage områder på den. På et tidspunkt har en meteor ramt skorpen i et af disse svage områder.

2. Meteoren har lavet et hul i skorpen, hvor magma fra kappen har skubbet sig op. I takt med at denne magma er størknet, blev der skabt en højderyg langs det svage område.

3. Højderyggen voksede langs det svage område. På hver side af højderyggen skabtes en plade, der dykkede ned under den uskadte skorpe på siden af krateret.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: