Is på Antarktis skjuler hemmeligheder
Antarktis

Forskerne har afsløret Antarktis' ældgamle hemmeligheder.

© Commander John Bortniak, NOAA Corps.

Antarktis' is skjuler voldsomme hemmeligheder

Antarktis bærer ar fra gigantiske meteorer og enorme geologiske kræfter. Og dybt under isen har organismer udviklet sig i isolation gennem millioner af år.

2. maj 2018 af Niels Hansen & Christian Juul

Dommedagsmeteor ramte Antarktis

Meteor
Meteor

Gigantisk meteor smadrede Antarktis.

© Shutterstock

Afvigelser i tyngdefeltet på Antarktis afslører et af klodens største meteorkratere. Krateret har en diameter på 480 kilometer – 2,5 gange mere end det krater, der er forbundet med dinosaurernes uddøen. Krateret er mindst 100 mio. år gammelt.


Varm boble lurer under overfladen

Magma
Magma

Glohed magmaboble lurer under Antarktis' overflade.

© CARSTEN PETER/NATIONAL GEOGRAPHIC CREATIVE

Forskerne fandt i 2017 bevis for en såkaldt kappediapir under Vestantarktis. Kappediapirer er enorme bobler af ekstremt varm stenmasse fra Jordens indre, og andre steder i verden, fx på Hawaii, giver de ophav til høj vulkansk aktivitet.

Læs hvordan Antarktis' skjulte vulkaner kan oversvømme Europa i næste nummer af Illustreret Videnskab.

Skjult sø myldrer med enestående liv

Sø

Nye arter kan gemme sig i skjult sø.

© Shutterstock

Mindst 400 søer gemmer sig under isen, og med 5400 kubikkilometer vand er Lake Vostok den største. Forskerne mener, at søen indeholder et økosystem, der har været isoleret fra omverdenen i omkring 25 millioner år.

Is beskytter ældgamle bjerge

Bjerge
Bjerge

Bjergkæde på størrelse med Alperne ligger under tre kilometer is.

© Shutterstock

Bjergkæden Gamburtsev på Østantarktis er på højde med Alperne, men den er måske flere hundrede millioner år ældre. Mens Alperne bliver nedbrudt af vind og vejr, bliver Gamburtsev beskyttet af op mod tre kilometer is.

Gigantisk kløft kløver kontinentet

Kløft
Kløft

Antarktisk kløft er tre gange længere end Grand Canyon.

© Shutterstock

I 2015 brugte britiske forskere satellitdata til at afsløre, hvad der formentlig er verdens længste kløft. Kløften er op mod 1100 kilometer lang – tre gange længere end Grand Canyon i USA – og nogle steder mere end en kilometer dyb.

Oplev Antarktis med Illustreret Videnskab

Tag med os på en eventyrlig ekspedition til myternes og ekstremernes kontinent. 

Sammen skal vi genoplive tiden, hvor polarforskere med overmenneskelig anstrengelser stred sig frem gennem snestorme. 

Vi skal opleve hektisk sommertravlhed i pingvin-kolonierne, se pukkelhvaler jagte krill og høre suset fra Albatros vingeslag. 

Vi skal sejle forbi majestætiske isbjerge oplyst af den lavthængende midnatssol, vandre på drivisen og lære at tage pletskud af National Geographic fotografer.

ANTARKTIS - Tag med os på den ultimative rejse

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.