Landing on Titan

Fra rummet til Jorden

Rumforskningen koster milliarder af skattekroner, men pengene forsvinder ikke blot ud i universets tomme intet. Mange af de ting, der i dag gør vores liv nemmere og bedre, er oprindeligt udviklet til astronauter og rumkapsler. Rumfartsorganisationerne har sågar særlige ansatte til at finde ud af, hvordan ideer fra rumforskningen kan komme os alle til gode.

14. juli 2010 af Stine Overbye

Hvad har en rumsondelanding på Titan tilfælles med en pose kartoffelchips? Intet, skulle man umiddelbart mene, men kendsgerningen er, at et tysk firma i rumindustrien har formået at koble de to vidt forskellige størrelser sammen. Til daglig opstiller Hyperschall Technologie Göttingen ved hjælp af kraftige vindtunneler matematiske modeller for, hvordan rumfartøjer arter sig under landing, fx på Titan, som er Saturns største måne. Men en dag fik firmaets ejer, Georg Koppenwallner, en højst usædvanlig forespørgsel fra den europæiske rumfartsorganisation, ESA: Kan I udvikle en metode til hurtigere og mere effektiv emballering af chips?

Firmaet tog udfordringen op, og resultatet blev en pakkemaskine, som pakker chips op til 50 procent hurtigere end andre maskiner. De samme modeller, som anvendes til at beregne rumfartøjers aerodynamik, viste sig nemlig brugbare til at regne ud, hvordan man får stegte kartoffelskiver til at lande i en pose uden at blive knust i faldet. Det videnskabelige princip er i begge tilfælde det samme: For at et rumfartøj og en kartoffelchip kan lande sikkert, er man nødt til at beregne den optimale landingshastighed og samtidig tage højde for, hvordan luftstrømmene påvirker det faldende objekt.

Sidste år blev Hyperschall Technologie Göttingen kåret som vinder af ESA’s spin-off-pris 2009 for opfindelsen af pakkemaskinen, og det er blot et af talrige eksempler på, hvordan rumforskning og rumteknologi har fundet uhyre jordnære anvendelsesmuligheder.

Skattekroner ned på Jorden igen

Succeshistorier af den art er der mange af, og det hele tog sin begyndelse tilbage i 1962, da den amerikanske rumfartsorganisation NASA oprettede det såkaldte Technology Utilization Program, der skulle bringe rummet ned på Jorden i skikkelse af såkaldt spin-off eller teknologioverførsel. Formålet var at finde civile anvendelser af det overflødighedshorn af teknologi og knowhow, som blev udviklet i rumsektoren, sådan at de mange milliarder dollars, der blev skudt ind i eksempelvis Apollo-programmet, også gav bonus uden for NASA’s egne rækker.

For NASA slog programmet to fluer med ét smæk: Dels kunne organisationen sikre sig politisk opbakning og bevågenhed, og dels kunne skatteyderne, som jo betalte regningen, få sikkerhed for, at deres penge ikke forsvandt op i den blå luft sammen med løfteraketterne, men vendte tilbage i form af landvindinger, der kunne forbedre dagligdagen og sågar redde menneskeliv.

Spin-off-programmet er blevet en gedigen succes: Siden teknologioverførselsprogrammet blev indført, har NASA præsenteret i snit over 50 nye opfindelser om året, og hvert år udgiver organisationen det trykte magasin “Spinoff”, der omtaler de nyeste gennembrud. Efter amerikansk forbillede etablerede ESA i 1991 et tilsvarende program, Technology Transfer Programme Office (TTPO), der indtil videre har kastet over 200 opfindelser af sig.

Rummet kræver ekstremt udstyr

Mens nogle af rumteknologiens muligheder på landjorden ligger ligefor, er der andre, som fx chipspakkemaskinen, der er mindre oplagte. Men både NASA og ESA råder over en skare af omrejsende agenter, der blandt andet opsøger virksomhederne for at tilbyde konkrete opfindelser, der er udviklet til rumfarten, men også egner sig til andre formål.

På den måde har rumteknologi for længst vundet indpas i vores dagligdag, hvor eksemplerne spænder fra ledningsfrie boremaskiner til succesen over dem alle, satellitten, der nok er rumalderens største gave til os jordboere.

En vigtig drivkraft i rumteknologien er behovet for på én gang at gøre udstyret superlet, superholdbart og supereffektivt. Nye generationer af avancerede kompositmaterialer, der både er lettere og stærkere end metaller, er således udviklet til rumfart, men bruges nu til vidt forskellige formål som fx flyskrog og tennisketsjere. De ekstreme temperaturer og den kraftige stråling i rummet har også ført til opfindelsen af en bred vifte af solide stoffer såsom brandsikre tekstiler og tekstiler med høj isoleringsevne, der bruges til fx soveposer og skitøj.

De skrappe krav til alt, hvad vi sender ud i rummet, har gjort rumfarten til et af de områder, hvor der i de seneste årtier er sket de største teknologiske landvindinger. I takt med at opfindelserne bliver en del af vores hverdag, glemmer vi bare let, at de oprindeligt kom fra rummet.

Tema

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: