Bånd

Hvad er polarlys?

Polarlys er jo flot, men hvordan opstår det, og findes det på andre planeter?

8. december 2010

Polarlys er den fælles betegnelse for nordlys og sydlys. Det internationale navn er aurora, opkaldt efter den romerske gudinde for morgengryet, der i udseende kan minde om polarlysets rødlige glød. Polarlys opstår over Jordens poler, når energirige partikler fra Solen kolliderer med Jordens atmosfære.

Nordlys ses som regel kun i et bælte rundt om kloden mellem 60 og 70 grader nord, mens sydlys tilsvarende er mest aktivt mellem 60 og 70 grader syd. Når Solen er ekstra aktiv, kan man dog være heldig at se polarlys helt ned til omkring 50 grader, hvilket i Europa svarer til det nordlige Centraleuropa.

Solens aktivitet er et udtryk for mængden af partikler, der undslipper Solens tyngdefelt. Partikelstrømmen bestemmes blandt andet af antallet af solpletter på Solens overflade. En øget aktivitet betyder et kraftigere bombardement af partikler imod Jordens magnetfelt. Resultatet er, at både nordlyset og sydlyset bliver kraftigere og udbreder sig over et større område. De to ringe af lys omkring polerne er stort set spejlbilleder af hinanden, og i de aktive perioder er det især den røde farve, der kan ses over store afstande.

Farven skyldes iltatomer i mellem 300 og 400 kilometers højde, hvorfor det lys kan ses over størst afstande. Ned til cirka100 kilometers højde udsender både nitrogen og ilt lys, hvor især den kraftige gullig-grønne farve kan ses, kombineret med rødlig-lilla eller blåt lys.

Northern lights Jupiter

Polarlys findes ikke kun på Jorden. Alle planeter med en atmosfære viser en lysreaktion på solvindens partikler, men der skal et magnetfelt til for at få samme struktur på lyset som på Jorden. Saturn og Jupiter har magnetfelter, der ligger parallelt med deres omdrejningsakse, og har derfor en ring af lys rundt om nord- og sydpolen. Når magnetfeltet ikke er parallelt med planetens akse, fx på Uranus og Neptun, bliver billedet mere rodet.

Solvind skaber polarlys

Polarlys opstår over Jordens poler, når energirige partikler fra udbrud på Solen kolliderer med Jordens atmosfære. I de polare egne krummer magnetfeltet ind imod polerne, og strømmen af ladede partikler skaber et elektrisk felt, som især påvirker den yderste atmosfæres molekyler.

Mængden af solpartikler styrer polarlysets styrke. Under magnetiske storme sender Solen langt flere partikler af sted. Med en forsinkelse på en til tre dage giver det et nordlys, som er meget kraftigere end normalt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: