Jordens atmosfære


© Shutterstock

Hvad er temperaturen i atmosfæren?

Hvorfor bliver det koldere op til cirka 15 kilometers højde og så varmere igen? Kan man opstille et skema over temperaturudsvingene i atmosfæren?

1. september 2009

Jordens atmosfære består af en række lag, og temperaturen varier meget, efterhånden som man bevæger sig opad. 

Fra et globalt gennemsnit på 15 grader celsius ved Jordens overflade falder temperaturen til cirka 60 minusgrader i 10 kilometers højde. 

Læs mere om, hvordan Jorden har fået sin atmosfære her! 

Temperaturen i forskellige lag

I stratosfæren stiger den igen til omkring 0 grader, hvorefter den falder i mesosfæren for atter at stige i det øverste lag, termosfæren. 

I det nederste lag, troposfæren, som ligger i op til 10-15 kilometers højde og rummer 80 procent af atmosfærens masse, aftager temperaturen med cirka seks grader celsius pr. kilometer. 

Det skyldes, at lufttrykket aftager med højden, og det fører til, at de opadgående luftmasser udvider sig. 

Denne udvidelsesproces koster energi, og derfor afkøles luften. Omvendt komprimeres de nedadgående luftmasser, så de bliver varmere, når de nærmer sig Jorden. 

Ozonlagets temperatur

I det næste lag, stratosfæren, der strækker sig op til 50 kilometers højde, stiger temperaturen igen markant med højden. Det skyldes, at stratosfæren – eller ozonlaget, som det også kaldes – indeholder størstedelen af atmosfærens ozon. 

Ozon optager det meste af Solens ultraviolette stråling, og det er varmen herfra, der skaber temperaturstigningen. 

I omkring 50 kilometers højde, hvor mesosfæren begynder, falder temperaturen igen. I denne højde er der nemlig ikke ozon til at absorbere Solens stråler. I termosfæren, som strækker sig fra 90 kilometers højde og op, stiger temperaturen endnu en gang. Her er luften stærkt fortyndet, og derfor kræves der ikke så megen energi til at opvarme den. 

I øvrigt skal vi være glade for, at atmosfæren er opbygget på denne måde. Den beskytter kloden mod de farlige stråler fra Solen og lader samtidig sollyset passere, så vi får energi og varme.

Bliv klogere på hvad temperatur er, hvordan man måler den og hvilket betydning det har for molekyler?

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: