Hvad får Jorden til at rotere om sin akse?

Jorden roterer som bekendt om sin akse, mens den roterer rundt om Solen. Men hvorfor begyndte Jorden at rotere om sig selv, og vil den blive ved med det?

1. september 2009

Jorden har roteret om sin egen akse, siden den og Solsystemet blev dannet for cirka 4,5 milliarder år siden – men den roterer langsommere og langsommere, som årmillionerne går. Baggrunden for Jordens rotation skal netop findes i tilblivelsen af Solsystemet. Dengang var der en sky bestående af støv, gas og små stofklumper. Skyen roterede om sig selv, som langt de fleste strukturer i universet gør. Derved blev først Solen og siden planeterne dannet. Rotationen blev bevaret i de tunge himmellegemer, der alle drejer om sig selv i dag. Lige siden sin dannelse er Jordens rotation dog blevet bremset en smule århundrede for århundrede. Således mister Jordens rotation nogle få millisekunder, hver gang der er gået hundrede år. Det lyder ikke af meget, men i løbet af de meget lange tidsforløb bliver det til en del. Således var døgnet blot 16-18 timer langt, da dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden. Siden da har den stadigt opbremsede rotation medført, at døgnet er blevet udvidet til de 24 timer, vi kender i dag. Jordens rotation bliver stadigt langsommere, og langt ude i fremtiden vil døgnet have mange flere timer, end det har i dag. Det er Månen, der er skyld i, at Jordens rotation langsomt bliver bremset op. Månens afstand til Jorden vokser med tre centimeter om året, og det betyder, at dens tiltrækningskraft på verdenshavene ændrer sig, Når Månen står over et bestemt sted på jordkloden, trækker den så meget i vandmængderne, at de vokser over deres normale leje og sætter gang i to tidevandsbølger: En på den side af Jorden, der vender mod Månen, og en på den modsatte side. Det er disse tidevandsbølger, der bremser Jordens rotation, i takt med at Månen bevæger sig længere og længere væk. Effekten bliver dog mindre med tiden, så måske går rotationen ikke helt i stå. Når forskerne er i stand til at afgøre, hvor langt døgnet har været igennem millioner af år, skyldes det især koralrevene. Ligesom træer har årringe, har koraller linjer, der viser, hvornår og hvor meget de er vokset. Og siden koraller kun vokser i dagslys, afslører ringene, hvor lang dagen har været i forskellige perioder af Jordens historie. Heldigvis kan koraller blive meget gamle. Faktisk stammer mange af de koralrev, vi i dag finder i Jordens oceaner, helt tilbage fra dinosaurernes tid.

Vi guider dig rundt i forskernes fantastiske verden

Få 3 nr. af Illustreret Videnskab til 79,00. Klik her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: