Hvad sker der med Jorden når Solen brænder ud?

Solen kan jo ikke brænde evigt. Hvad sker der egentlig med Jorden og de øvrige planeter, når den brænder ud?

1. september 2009

Når Solen om cirka fire milliarder år har opbrugt al sin brint, vil den svulme op til en rød kæmpestjerne med en radius, der strækker sig helt ud til, hvor Jorden i dag befinder sig. 

Når det sker, opsluger Solen helt sikkert både Merkur og Venus, mens Jordens skæbne er mere uvis. 

Solen svulmer op

Når Solen svulmer op, mister den en del af sin masse, og dens tyngdekraft bliver svagere. Det betyder, at den får et lidt løsere tag i sine planeter. 

Samtidig kan gassen, der strømmer væk fra Solen, måske skubbe Jorden lige uden for Solens rækkevidde, så vores planet ikke bliver opslugt, men i stedet ender sine dage som en forkullet klode, der kredser i tæt bane om kæmpestjernen. 

Alt liv på jorden vil stoppe

Under alle omstændighed vil Solens sidste krampetrækning betyde et uigenkaldeligt punktum for alt liv på Jorden. 

Når Solen svulmer op, stiger temperaturen i de ydre dele af Solsystemet, men efter cirka 250 millioner år vil den røde kæmpesol skrumpe ind til en hvid dværg på størrelse med Jorden. 

Så vil de tilbageværende planeter befinde sig i en kosmisk dybfryser, denne gang for evigt.

Udforsk de dybeste have og de fjerneste galakser.

Få 3 nr. af Illustreret Videnskab til 79,00. Klik her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: