Guangzhou by night

Jorden er en presset planet

1. november 2011

Lige så længe befolkningstilvækst har været på dagsordenen, lige så længe har pessimister forudsagt, at der snart ikke ville være plads til flere. Allerede da verden var tæt på at runde den første milliard i slutningen af 1700-tallet, advarede den britiske økonom og præst Thomas Malthus om, at “utidig død” ville hjemsøge menneskeheden, hvis der blev født ret mange flere. Ifølge Malthus vil en befolkning altid have tendens til at vokse hurtigere end fødevareressourcerne med krig, sygdom og sult som de uundgåelige følger.

Indtil nu er Malthus’ og andre befolkningspessimisters spådomme blevet gjort til skamme. Menneskeheden er ikke gået under, men spørgsmålet er, om den planet, vi lever på, fortsat vil kunne stå model til en befolkningseksplosion af den historisk usete kaliber, vi i disse årtier er vidner til.

Inden befolkningskurven ifølge demograferne enten flader ud eller aftager i midten af dette århundrede, bliver vi et par millioner flere, der skal deles om de i forvejen knappe ressourcer. I dag lever 1,5 milliarder mennesker for mindre end otte kroner om dagen, én ud af syv bor i slum, og lige så mange går sultne i seng. Sammen med den truende globale opvarmning og den igangværende rovdrift på mange naturressourcer tegner det et billede af en presset planet.

Hvor lys eller dyster fremtiden tegner, afhænger af, hvem man spørger. Den fremtrædende amerikanske miljøforsker Lester R. Brown, der i 1974 grundlagde Worldwatch Institute og nu står i spidsen for Earth Policy Institute, som beskæftiger sig med bæredygtig økonomi, hører til de pessimistiske. Han mener, at vi udnytter klodens ressourcer hurtigere, end de kan nå at gendannes, og advarer om, at mangel på mad kan føre til et kollaps i den globale civilisation.

I bogen “Plan B 3.0: Mobilizing to Save Civilization” fra 2008 fremhæver Brown, at det mest påtrængende punkt på dagsordenen bør være at holde befolkningstallet nede på otte milliarder. I den sammenhæng er familieplanlægning alfa og omega, understreger han. Opgørelser dokumenterer faktisk, at uønskede graviditeter er en stærkt medvirkende faktor til befolkningsboomet – på verdensplan er 85 millioner af de årlige 208 millioner graviditeter uønskede.

Fordeling af goderne er udfordringen

Andre fremtrædende forskere vurderer, at der er god plads på Jorden, også til ni milliarder mennesker, eller hvor mange vi nu bliver. Joel E. Cohen, som er professor ved befolkningslaboratoriet på Rockefeller University i New York, påpeger, at det ikke er fysiske begrænsninger, men fordelingen af goderne, som er den største udfordring. Hvorvidt vi i fremtiden formår at mætte ni, ti eller elleve milliarder mennesker og undgå konflikter, afhænger ifølge Cohen af vores vilje til at skabe balance, så alle får en bid af kagen.

Samme opfattelse har en anden førende befolkningsekspert, John E. Sulston, som er biologiprofessor ved University of Cambridge og nobelpristager i medicin i 2002. Ifølge Sulston skal vi tænke i nye baner, for at alle kan få mad nok – og hvis vi formår at lave omfattende ændringer, er der håb forude. I Vesten smider vi i dag omkring en tredjedel af den mad ud, som vi har købt, og i ulandene bliver halvdelen af maden uspiselig på vejen mellem landmand og marked på grund af ringe transport- og opbevaringsmuligheder samt prisspekulation. Med andre ord er fødevarespildet enormt, og det bør politikerne tage alvorligt og lave om på, mener Sulston.

At det ikke er kloden, der sætter begrænsninger, men at det altafgørende er handlekraft, er en tankegang, som også befolkningspessimisten Thomas Malthus i sin tid var inde på. Han mente, at mennesket, når det er presset af tvingende omstændigheder, udviser en forbløffende idérigdom.

Når vi er under pres, vil vi ifølge Malthus udvikle nye færdigheder, og historien har da også vist, at vi har formået at udtænke og udvikle ny teknologi og nye produktionsmetoder for at overvinde de udfordringer, vi stod over for. De ressourcer, vi i dag anser for uundværlige, vil i morgen måske være erstattet af andre. Og den mest uvurderlige ressource af dem alle – opfindsomheden – vil vi næppe nogen sinde løbe tør for. Lige så mange nye munde der bliver at mætte, lige så mange nye hjerner bliver der til at udtænke nye ideer.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: