Asteroide HO3

Månen har fået en lillesøster

NASA har netop opdaget, at en stor asteroide er i fast kredsløb om Jorden og Solen. Dermed har vi – næsten – fået en ny måne.

17. juni 2016 af Tobias Hjortkjær Schultz

27. april var en stor dag i det amerikanske rumforskningscenter NASA. Den dag fik Månen nemlig en (meget lille) søster.

Den lille ny lyder navnet 2016 HO3 og blev opdaget af asteroideteleskopet Pan-STARRS 1, der er opstillet i Haleakala på Hawaii.

Langt væk

"Der er tale om en asteroide, der er fanget mellem Jordens og Solens tyngdekraft, og som derfor følger jordens kredsløb om solen. Faktisk på helt samme måde som månen," siger Paul Chodas, som er chef for NASAs forskningscenter for objekter tæt på jorden.

"Tæt på" er dog et relativt begreb, idet HO3’s kredsløb betyder, at den er mindst 38 og højst 100 gange længere væk fra Jorden end Månen.

2016 HO3 anslås at være mellem 37 og 91 meter i diameter og dermed for lille til at kunne ses med det blotte øje.

Har gemt sig i 50 år

Ifølge NASA er Månens lillesøster slet ikke så ny igen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: