Jordens undergang

Seks veje til Jordens undergang

Om ca. fem milliarder år begynder Solen at svulme op. Den røde kæmpe vil svitse alt liv på Jorden og koge oceanerne til damp. Men dommedag kan indtræffe længe inden da. Vi ser nærmere på seks katastrofer, der kan føre til Jordens undergang.

23. november 2012 af Henrik Bendix & Morten Kjerside Poulsen

Kilderne til Jordens undergang kan være mange, og nogle kan indtræffe allerede i morgen. Helt sikkert er det dog, at vores klode maksimalt vil eksistere i cirka fem milliarder år endnu.

Til den tid vil Solen have opbrugt al sin brint og begynde at forvandle sig til en rød kæmpe. Vores stjerne svulmer op, fortærer de inderste planeter og griller alt liv på Jorden.

1. Komet rammer Jorden

Hele menneskeheden kan være i fare, fordi klodens klima påvirkes af den enorme eksplosion. Med et realistisk forvarsel på nogle uger er der reelt intet, vi kan stille op mod truslen.

2. Supervulkan går i udbrud

Lokalt vil der være tale om total ødelæggelse. Globalt opstår klimaændringer og ødelagt landbrug. Ingen ved, hvornår næste supervulkan går i udbrud. Alt vi kan gøre er at evakuere dens naboer og krydse fingre for, at udbruddet ikke formørker kloden i årtier.

3. Jordens magnetfelt forsvinder

Magnetfeltet dannes af bevægelser i Jordens flydende kerne og beskytter os mod stråling fra rummet. Hvis kernen størkner, forsvinder magnetfeltet, og solvinde vil langsomt skrælle atmosfæren af Jorden, og dræbe alt liv.

4. Hypernova opstår i nabolaget

Ozonlaget vil blive ødelagt i flere år, hvis en stor stjerne eksploderer og udsender gammastråling. Store grupper af organismer vil uddø. Vi kan forsøge at forudse, hvor hypernova’er vil opstå, men reelt er der intet at stille op, hvis vi opdager en.

5. Kollision med Mars

Hvis en naboplanet som Mars rammer os som følge af forskydninger i Solsystemet, vil alt liv blive udslettet og Jorden vil forandre udseende. Hvis dette sker, vil det dog først blive om mere end tre mia. år, så mennesket er formentlig uddød, hvis eller når hændelsen indtræffer.

6. Asteroide dumper ned

En asteroide er tungere men langsommere end en komet, men konsekvenserne er de samme. En kollision på land vil skabe et gigantisk krater. Rammer asteroiden i havet vil millioner af mennesker dø i en tsunami. Hvis en asteroide opdages i tide, kan den måske skubbes ud af kurs af en raket eller en atombombe

Jordens undergang er ikke Universets undergang

Jordens undergang vil blot være en notits i Universets liv. Det store kosmos lever videre ... i hvert fald i 450 milliarder år endnu. Læs vores artikel om verdensaltets absolut sidste suk:

Udforsk de dybeste have og de fjerneste galakser.

Få 3 nr. af Illustreret Videnskab til 79,00. Klik her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: