Komet kaster med snebolde

Den 4. november 2010 fløj rumsonden EPOXI forbi den lille komet Hartley 2 i en afstand af kun 700 km. Her mødte EPOXI et sandt bombardement af store og små snebolde. For de gasjetter, der findes flere steder på den 2,2 km lange ­komets overflade, udslynger ikke bare gas og støv, men også snebolde i stort antal.

De største snebolde er på størrelse med basketbolde, men selv om rumsonden blev ramt af ni mindre bolde, skete der intet. Sneboldene har nemlig en meget løs ­struktur, fordi de er opbygget af millioner af partikler i mikrometerstørrelse. De sne­bolde, der ramte rumsonden, vejede således ikke mere end 0,2 milligram.

EPOXI fandt mange gasjetter på den meget aflange, nærmest jordnøddeformede komet. EPOXI’s instrumenter viser, at jet­terne opstår, fordi der lige under den støv- og klippedækkede overflade findes store lagre af frossen CO2. Når denne is fordamper, slipper dampene ud gennem revner og sprækker i overfladen, og på vejen ud river dampene også støv med sig. Det er netop dette støv og gas, som danner kometens hale. Opdagelsen af, at jetterne drives af en fordampning af CO2, er lidt af en over­raskelse. Tidligere har astronomerne nemlig ment, at kometjetter opstår, når helt almindelig vandis under overfladen fordamper.

EPOXI fotograferede kometen på kun 700 kilometers afstand.

Hartley 2 bevæger sig rundt om Solen i en aflang bane med en omløbstid på 6,5 år. Når den er nærmest Solen, er den blot otte millioner kilometer uden for Jordens bane, og når den er længst væk, befinder den sig uden for Jupiters bane. EPOXI mødte kometen, da den var tæt på Jordens bane. Her er temperaturen på kometen så høj, at der sker en stærk fordampning af CO2, så halen er tydelig. Når kometen befinder sig på den anden side af Jupiters bane, er den så kold, at der ikke er nogen aktive jetter.