ISON towards the sun

Århundredets komet blev en fuser

Kometen ISON's tur rundt om Solen fik den til at gå i opløsning. Selv om stumper af kernen stadig består, bliver kometen ikke en visuel lækkerbisken.

2. december 2013 af Morten Kjerside Poulsen

"Jeg tror ikke, der er særlig meget tilbage". Sådan siger astrofysiker Karl Battams fra Naval Research Laboratory i Arizona til New York Times.

Kometen ISON nåede torsdag det punkt i sin bane, som er tættest på Solen, det såkaldte perihelium, og de ekstreme varmegrader havde en meget skadende effekt.

Store dele af kometkernen gik i opløsning, og selvom ISON kortvarigt lyste op efter passagen, er den atter begyndt at falme så meget, at den ikke vil være synlig fra Jorden, når den passerer i december.

Kan give viden om magnetfelt og solvind

Astronomerne havde ellers udråbt ISON til århundredets komet, da den havde potentiale til at lyse nattehimlen op i flere måneder.

Nu må de i stedet vente at se, om kometens passage af Solen i det mindste blev en forskningsmæssig succes, da i alt syv sonder fulgte ISON's rundtur tæt for at give ny viden om Solens magnetfelt og solvindene.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: