Hale-Bopp

Hvor kommer isen i kometer fra?

Der er jo is i kometer. Men hvad sker der med isen, når de nærmer sig Solen?

28. september 2010

Kometer beskrives normalt som snavsede isbjerge, fordi de indeholder store mængder is blandet med andre stoffer. Kometerne blev dannet, da Solsystemet opstod for 4,5 milliarder år siden, og det må betyde, at isen var til stede ved Solsystemets begyndelse.

Solen og planeterne er oprindeligt dannet ud fra en gigantisk sky, der fortrinsvis bestod af brint og helium, men også indeholdt betydelige mængder vand og andre stoffer. Det ved vi fra studiet af interstellare skyer i vores Mælkevej. Vand er en ret simpel kemisk forbindelse, så det er måske ikke så mærkeligt, at det findes i skyerne. Mere overraskende er det, at man også finder komplicerede organiske molekyler dér.

Da den sky, Solsystemet blev født af, trak sig sammen, dannede den Solen omgivet af en skive af støv og gas, hvoraf planeterne senere opstod. I udkanten af skiven var det koldt nok til, at vand kunne fortættes til is. Herude, langt fra Solen, opstod kometerne.

Når vi alligevel ofte møder kometer tæt på Jorden, er det, fordi deres baner over mange år er afbøjet af tyngdekraften fra de store ydre planeter. Men når en komet sendes mod det indre Solsystem, går den langsomt sin undergang i møde, fordi den, hver gang den passerer Solen, mister en del af sin iskerne. Fordampningen viser sig i form af de enorme komethaler, der består af vanddamp og støv. Da Jorden var ung, blev den hyppigt ramt af isholdige kometer, og måske har Jorden fået sine have fra disse sammenstød. Det er også muligt, at kometerne har ført de organiske molekyler med sig, der er grundlaget for livet på Jorden.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: