nb_u42 Komet

Sjældent sammenstød: Komet snitter Mars

I oktober 2014 var samtlige NASA’s instrumenter og de fleste øjne rettet mod Mars, da kometen Siding Spring bragede tæt forbi planeten med 203.000 km/t.

16. oktober 2014 af Carsten Nymann

En begivenhed, der indtræffer en gang hver 1.000.000 år.

Sådan betegner rumorganisationen NASA selv mødet mellem Mars og kometen Siding Spring i oktober sidste år.

Kometen ville ifølge alle beregninger ramme ved siden af planeten, men den kom tæt nok på til, at vi ville sidde uroligt i stolen, havde det været Jorden, den havde kurs imod.

Et astronomisk hårstrå

Ifølge NASA blev afstanden på 139.500 km, hvilket lyder af meget, men svarer til så lidt som en tredjedel af afstanden mellem Jorden og Månen

Samtlige NASA’s seks sonder og rovere holdt fra sikker afstand på henholdsvis overfladen og planetens fjerne side øje med kometen og med, hvordan den påvirker Mars’ atmosfære.

Første besøg i Solsystemet

NASA var især interesseret i Siding Spring, fordi den kommer meget langvejs fra og ikke tidligere har været på besøg i det indre solsystem.

Kometen stammer fra den såkaldt Oort-sky, som ligger hele 50.000 astronomiske enheder væk fra Solen.

En astronomisk enhed udtrykker den gennemsnitlige afstand mellem Jorden og Solen, som er 150 millioner km.

Forskerne mener, at kometen er nogenlunde uændret siden sin skabelse ved solsystemets fødsel for 4,6 milliarder år siden og derfor kan fortælle om forholdene dengang.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: