blodmåne

Måneformørkelse kan hjælpe med at finde liv i rummet

Ved første øjekast er en måneformørkelse et smukt naturfænomen. Men den kan også hjælpe forskerne til at finde beboelige planeter.

4. august 2015 af Karine Kirkebæk

Den 28. september bliver vi vidner til en total måneformørkelse. Amatørastronomer og entusiaster kan se frem til en flot oplevelse. Men blodmånen, som det kaldes, når Månen for et øjeblik farves rød, har for forskerne en anden betydning.

Læs mere her om måneformørkelse, og hvornår det finder sted igen! 

Måneformørkelse er forskernes generalprøve

Et internationalt forskerhold bruger måneformørkelse som generalprøve for at finde liv på exoplaneter - planeter der kredser om en anden stjerne end Solen.

For en måneformørkelse kan nemlig vise, hvilke stoffer og partikler exoplaneternes atmosfære indeholder.

Manglende blåt lys kan være tegn på liv

Når Månen ikke formørkes af Jorden, rejser Solens lys frit gennem rummet og lyser Månen op, så vi kan se det bleggule himmellegeme på himlen.

Men under en måneformørkelse skal Solens lys igennem Jordens atmosfære, og her bliver fx det blå og grønne lys absorberet af partikler som ilt, støv og kvælstof. Helt bestemte bølgelængder af lys absorberes af bestemte partikler.

Denne viden bruger astronomerne, når de skal undersøge exoplaneter. Mangler det blå lys tyder det fx på ilt i planetens atmosfære, og mangler det gule lys er det tegn på meget natrium.

Forskerne bruger også måneformørkelser til at besvare nogle af de spørgsmål, vi stadig har om Månen - for eksempel hvilke stoffer, Månens overflade præcist består af.

Videnskabens blodrøde hjælper

Læs mere om den store generalprøve for at finde liv i rummet, og hvordan forskerne kan bruge en måneformørkelse til at dissekere Månens overflade:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: