LRO

10 pletskud fra Månen

I 2009 blev rumsonden LRO og satellitten LCROSS sendt af sted med kurs mod Månen. Makkerparret har bl.a. fundet Solsystemets koldeste sted, et 80 meter dybt lavahul, en forsvunden russisk månebil og fodsporene efter Neil Armstrong.

Det er snart 40 år siden, at mennesket sidst gik på Månen. Hvornår vi vender tilbage er uvist, men Månen rummer så mange uløste gåder, at vi en dag vil få en månebase.

Før Barack Obama blev præsident, havde NASA planer om en månebase og opsendte derfor 18. juni 2009 en rumsonde ved navn LRO – Lunar Reconnaissance Orbiter – med kurs mod Månen.

Sammen med LRO blev en anden satellit opsendt, LCROSS – Lunar Crater Observation and Sensing Satellite. Den skulle ramme Månen et sted nær sydpolen, i et krater, hvor solen aldrig skinner, og temperaturen kan falde til under Plutos -230 grader. Nedslagsstedet var anset for at være et af de få steder, hvor der er koldt nok til, at is kan samle sig.

Først ramte det sidste trin af Atlas-raketten, der havde opsendt de to rumsonder, Månen. Den hvirvlede en høj sky af støv og damp op, som LCROSS fløj igennem og analyserede, mens den selv var på vej mod Månen.

Da LCROSS ramte Månen, blev der dannet en ny sky af støv og damp, der blev analyseret af spektrometre om bord på LRO, der flyver i en bane om Månen.

Månen langt mere kompliceret end ventet

Det tog over et år at analysere målingerne, men resultaterne fra LCROSS viste, at Månen er langt mere kompliceret end forventet: Fem til ti procent af dampene bestod af vand. Desuden fandt man ammoniak, metan, ethylen, cyanid, kuldioxid og andre stoffer, ligesom der også blev fundet metaldampe som natrium, zink, sølv og guld.

Resultaterne fra LCROSS peger på, at det kunne være en god idé at anbringe en fremtidig månebase nær en af Månens poler, hvor der er adgang til is. Men også andre faktorer spiller ind. Bl.a. skal basen i alt fald anbringes i et plant område, hvorfra det er muligt at køre ud i det omgivende landskab.

Det betyder, at der ikke må være for mange store sten eller klippeblokke, dybe riller eller stejle skråninger i nærheden af basen. Derfor er det vigtigt at have gode kort over Månen, så der kan vælges en optimal beliggenhed for en fremtidig base.

Da nedslaget af LCROSS var overstået, kunne LRO gå i gang med sin hovedopgave – en systematisk og detaljeret kortlægning af både Månens overflade og dens indhold af mineraler. Der var på forhånd store forventninger til kameraet, der har en opløsningsevne på helt ned til en halv meter og gav mulighed for et historisk gensyn med de gamle Apollo-måneskibe.

Samtidig har vi fået mange andre enestående pletskud fra Månen, der har vist, hvor meget vi endnu har at lære om vores nærmeste nabo.

Tema

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: