Ekset bane trak Månen skæv

1. september 2009

Selv om Månen ser ud til at være kuglerund, buler den faktisk lidt ud rundt om ækvator. Forskere har haft vanskeligt ved at forklare, hvordan bulen er opstået, men nu har astronomer fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) fundet en mulig årsag. 100 mio. år efter at Månen blev dannet, havde den endnu ikke opnået den faste, hårde konsistens, som den har i dag. Hvis dens bane om Jorden dengang ikke var en næsten perfekt cirkel som i dag, men derimod stærkt oval, kan det være forklaringen på den lille skævhed. I dag er Merkurs bane om Solen oval, og for at finde ud af, om Månen var i en lignende bane om Jorden, har forskerne regnet bagud fra de ældste kendte observationer af Månens bane og dens afstand fra Jorden. Disse beregninger støtter teorien.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: