Hvem filmede Neil Amstrong?

Amstrong var første mand på Månen, men hvem filmede ham egentlig, da han satte første fod på Månen?

1. september 2009

Da astronauten Neil Armstrong kravlede ned ad stigen for som det første menneske at betræde Månens støvede overflade, sørgede han for samtidig at aktivere et lille tv-kamera på siden af landingsfartøjet Eagle. Det var fra dette kamera, hele verden i 1969 så de berømte billeder af det historiske øjeblik. Neil Armstrong stod klar med samme kamera, da hans kollega, Edwin ”Buzz” Aldrin, lidt senere kravlede ned ad stigen fra landingsfartøjet. Det lykkedes ham at tage flere gode billeder af Aldrin på vej ud af rumskibet. Astronauterne begyndte kort efter at indsamle prøver og tage billeder, så de kunne få nogle resultater med hjem, hvis de i en eventuel nødsituation måtte forlade overfladen hurtigt.Alt forløb imidlertid planmæssigt, og i fællesskab undersøgte de to astronauter Månen i knap tre timer, før de vendte tilbage til Eagle. I alt tilbragte Armstrong og Aldrin et lille døgns tid på Månens overflade, hvorefter de returnerede til deres kollega Michael Collins, som befandt sig i kredsløb om Månen flere kilometer over dem. De tog 22 kilo månesten med sig hjem til Jorden.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: