supermåne top

I eftermiddag troner århundredets største supermåne frem

Hvis du opleve et af stjernehimlens mest unikke fænomener, er det en god idé at kigge op sidst på eftermiddagen. Her kommer Månen tættere på Jorden, end den har været det siden år 1948.

11. november 2016 af Nanna Vium

Efter mørkets frembrud kan du blive vidne til en astronomisk begivenhed af den særligt sjældne slags, når en såkaldt supermåne troner frem på stjernehimlen.

For ikke nok med, at denne supermåne er årets største og mest lysende – den kommer også tættere på Jorden, end den har været det siden år 1948. Og kommer til at være det indtil år 2034.

>>Sådan får du fantastiske billeder af supermånen

Optræder større på stjernehimlen

I videoen kan du lære meget mere om, hvorfor Månen nogle gange er tættere på Jorden.

Supermåner optræder, når fuldmåne falder sammen med det punkt, hvor den er tættest på os i sin elliptiske bane, det såkaldte perigæum.

I år er der fuldmåne kun 2,5 timer efter perigæum, hvilket får Månen til at se op mod 14 procent større ud på aftenhimlen og 30 procent lysere.

For at opnå betegnelsen ’supermåne’ skal Månen komme inden for 90 procent af dens kortest mulige afstand til vores planet.

>>Oplev Solen blive sort over sydstaterne, når en total solformørkelse rammer USA i 2017.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: