Moon base

Lavarør giver adgang til Månens indre

13. juli 2011 af Helle & Henrik Stub

Hvis vi en dag får lyst til at rejse i hvert fald et lille stykke ned under Månens overflade, er der et par steder, hvor der er nem adgang. Den japanske rumsonde Kaguya opdagede oprindeligt hullerne, men nu har det større kamera på LRO givet os de første gode nærbilleder.

Forskerne mener, at lavahullerne ned i Månen er kollapsede lavarør, hvor lava engang har strømmet under en størknet skorpe. I nogle tilfælde bliver lavarøret tømt, og så kan taget kollapse – måske som følge af et meteornedslag.

Det her viste hul er det største, man endnu kender. Det vurderes, at hullet er mellem 80 og 90 meter dybt og har en diameter på 65 meter.

Moon hole

Her på Jorden er der mange lavarør, som kan danne flere kilometer lange labyrinter. Findes noget lignende på Månen, er det et godt sted at anbringe en base, fordi man her er beskyttet både mod strålingen fra rummet og de store temperaturudsving mellem dag og nat.

På overfladen kan temperaturen stige til over 100 graders varme i løbet af den to uger lange månedag, mens den om natten kan komme ned på -150 grader. Men blot et par meter under overfladen er temperaturen ret konstant mellem -30 og -40 grader.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: