Moon Crystal

Månens tre mineraler findes på Jorden

Et cirka 0,15 millimeter langt brunligt krystal af månemineralet tranquillityit er fundet i det nordvestlige Australien.

24. oktober 2012

Mineralerne armalcolit, pyroxferroit og tranquillityit var gemt i godt 20 kg månemateriale, som blev bragt hjem med den første Apollomission i 1969.

Dengang mente geologerne, at disse tre mineraler var unikke for Månen. Men siden er armalcolit og pyroxferroit også blevet fundet på Jorden.

For nylig fandt australske forskere også det sidste af de tre mineraler. Tranquillityit blev opdaget i en øde egn af Nordvestaustralien og er over en milliard år gammelt.

Forskerne mener, at mineralet først er opdaget nu, fordi det er sjældent. Samtidig bliver det her på Jorden påvirket af vand og forandrer sig.

Forskerne håber, at fundet kan kaste lys over Månens og Jordens historie og geologi.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: