Crater near Mare Cognitum

Raketnedslag afslører en jernholdig kerne

13. juli 2011 af Helle & Henrik Stub

Apollo 13-flyvningen mod Månen i 1970 er mest kendt for den dramatiske redningsaktion, der bragte de tre astronauter, Lovell, Haise og Swigert, sikkert hjem til Jorden, efter at en brændstoftank på deres rumskib var eksploderet.

Astronauterne nåede aldrig at lande på Månen, men det sidste trin af Saturn 5-raketten blev dirigeret til nedslag på Månen. Formålet var at skabe seismiske bølger, der kunne opfanges af seismometre.

Rakettrinets nedslag nær måne-havet Mare Cognitum skabte et krater med en diameter på 30 meter. På Jorden ville vibrationerne hurtigt være døet hen, men på den meget tørre Måne kastes seismiske bølger frem og tilbage i et par timer, før de dør ud.

Tager man hvert seismometer for sig, er ekkoer af seismiske bølger nede fra kerneområdet for svage til at kunne måles. Men med en helt ny teknik har det været muligt at forstærke signalerne så meget, at kernens eksistens blev tydelig.

Rystelserne har dermed vist, at Månen har en meget tyk skorpe og under den en kappe af klippe. Inderst findes en jernholdig kerne, der formentlig er opdelt i en fast del inderst og et flydende lag yderst.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: