Mønstre på Mars er opkaldt efter deres form, som ligner edderkopper.

© NASA/JPL

Forskere finder bunkevis af “edderkopper” på Mars

Et specielt mønster på den røde planets overflade forekommer oftere, end forskere hidtil har vidst. Billeder fra NASA-sonde bekræfter opdagelsen.

6. september 2017 af Karine Kirkebæk

De har fået deres navn pga. formen, som hurtigt leder tankerne hen på en spindler.

Men i virkeligheden er fænomenet “edderkopper” en bestemt type mønster på Mars, som er dannet af et netværk af revner i overfladen.

Indtil nu har forskere troet, at “edderkopperne” kun forekom i en bestemt region på Mars’ sydpol. 

Men nu viser det sig, at de også findes i andre områder på sydpolen.

Gasser skaber edderkoppens ben

“Edderkopperne” kan være fra 10-100 meter i bredden, og de opstår, når kuldioxid fryser til is under vinteren på Mars.

I takt med at årstiderne skifter på Mars, og klimaet bliver mildere, varmer Solen jorden under den semitransparente is op.

Når den frosne kuldioxid varmes op, skifter den igen form til gas og søger op og ud i atmosfæren. På sin vej gennem isen flår den små stykker af jord og støv op, og sådan dannes det, der ligner edderkoppens ben.

6.000 frivillige har hjulpet

Opdagelsen blevet gjort af forskningsprojektet Planet Four, som er ledet af forskningschef Laura Kebner fra NASA. Specielt for projektet er, at det har haft over 6.000 frivillige til at kigge efter “edderkopperne” på billeder taget af Context Camera, der kredser om Mars.

Planet Four ligger under Zooniverse, som er verdens største digitale forskningssportal for “almindelige mennesker”.

Mars Reconnaissance Orbiters

© NASA

De frivilliges opdagelse er bekræftet ved at sammenholde deres resultater med højopløselige billeder fra NASA-sonden Mars Reconnaissance Orbiters.

Er du vil med rummet, så læs mere i Illustreret Videnskab.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: