drilling for ice on Mars

Mars har masser af is under overfladen

En rumsonde har fundet is tættere på Mars' ækvator end tidligere og flere hundrede meter under overfladen.

8. december 2010
#is

Ingen er i tvivl om, at der findes is på Mars. For astronomerne kan direkte se den hvide is ved de to poler, hvor den udgør et mange meter tykt lag. Men nu har rumsonden Mars Reconnaissance Orbiter (MRO) også fundet is meget tættere på Mars’ ækvator på en breddegrad, der her på Jorden ville svare til det sydlige Europa.

Isen befinder sig flere hundrede meter under overfladen i området Deuteronilus Mensae, der ligger på 42,4 grader nordlig bredde i et geologisk set meget spændende landskab. Her går grænsen mellem et gammelt, kraterdækket landskab og den flade og lavtliggende nordlige slette Vastitas Borealis, som kan have været dækket af et hav for mere end to milliarder år siden. Selve landskabet er et virvar af fritstående klipper, flade sletter og kløfter. Udadtil er der intet specielt at se ud over det sædvanlige røde og støvdækkede landskab. Men MRO har et særligt radaranlæg, der kan afsløre skjulte isforekomster.

Ice on Mars

Der er tale om virkelig store mængder af is over et område med en udstrækning på flere hundrede kilometer. Isen befinder sig især under kratere, dale og stejle skråninger. Måske har området engang i fortiden været helt dækket af is, men en mere tør periode har fået isen til at fordampe, undtagen i disse områder, hvor isen har været særligt beskyttet.

Isen på Mars

Mars Reconnaissance Orbiter har fundet is flere hundrede meter under Mars’ overflade i et område ved 42,2 grader nordlig bredde og 24,7 grader østlig længde. Isen ligger godt skjult flere hundrede meter under planetens rødlige overflade.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: