NASA InSight

Send dit navn GRATIS til Mars

Skynd dig! Tirsdag er sidste chance for at få dit navn til Mars med NASA's InSight-mission, som tager afsted i marts 2016. Det koster ikke noget.

4. september 2015 af Karen Grubbe

Når NASAs InSight Lander til næste år i Marts drager mod Mars, kan du få dit navn med om bord. Men du skal være hurtig – for den 8. september er sidste chance.

Vil du have dit navn med, skal du registrere dig på NASAs hjemmeside:

Optjen bonuspoint på turen

Projektet, som går under navnet "fly-your-name", giver almindelige mennesker mulighed for at få deres navn med på NASA's missioner til Mars.

Navnene kommer med på en mikrochip, og ligesom hos flere almindelige flyselskaber kan særligt flittige brugere optjene bonuspoint for hver tur, de deltager på.

Den første mission i navneprojektet var testflyvningen af Orion-kapslen i december sidste år. Omkring 1,38 millioner rumentusiaster fik deres navn med på kapslen, som en dag skal flyve astronauter til Mars.

InSight borer ned i Mars

Nu er turen kommet til InSight landeren, som efter planen skal sendes op fra Californien i marts 2016 og lande på Mars i september 2016.

NASAs InSight bliver sendt afsted i marts 2016. Foto: NASA/JPL-Caltech

InSight skal som den første undersøge Mars’ ukendte indre. Sonden medbringer bl.a. et seismometer, der skal placeres direkte på overfladen for at måle jordskælv, og et bor, som skal tage prøver 5 m nede i marsjorden.

Projektet skal køre i årtier

Når du ikke med på InSight-missionen, får du endnu en mulighed på testflyvningen, Exploration Mission-1, hvor Orion-kapslen for første gang skal sendes op af Space Launch System-løfteraketten.

Navneprojektet bliver en fast del af NASAs rejse til Mars, som vil vare flere årtier og inkludere mange missioner.

Læs mere om bestræbelserne på at udforske Mars i vores store tema:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: